Apple Watch skal kunne registrere trafikuheld
En unik funktion i Apple Watch er muligheden for automatisk registrering af fald, hvor udvalgte familier og alarmcentral automatisk kan blive kontaktet gennem uret. Apple vil angiveligt udvide denne funktionalitet, hvor der i fremtiden også skal kunne registreres og anmeldes trafikuheld, står der i en rapport fra The Wall Street Journal.
Apple introducerede faldregistrering sammen med Apple Watch Series 4, som er en funktion der automatisk registrere hvis man falder og derefter tager kontakt til nødkontakter og alarmcentral. En funktion som skulle have hjulpet mange i en uheldsituation, for eksempel nordmanden her. I nyeste udgave af Apple Watch Series 7 er der tilføjet cykeluheld, men Apple har endnu flere planer med denne form for uheldsregistrering, tyder det på.
Læs også: De første test af Apple Watch Series 7
Apple Watch med trafikuheldsregistrering
The Wall Street Journal skulle have fået adgang til interne informationer, hvor der beskrives en automatisk registrering af trafikuheld, som angiveligt skulle blive klar til næste års Apple Watch, Watch Series 8.
Apple skulle lige nu være i gang med af teste funktionen, hvilket ikke skulle være en let opgave. Apple har angiveligt kørt tests i et års tid og indsamlet anonyme telemetrioplysninger fra urene. De har her opdaget op mod 10 millioner formodede ulykker og formået at parre 50.000 sådanne hændelser med efterfølgende opkald til alarmcentralen.
Apple er ikke først
Google gjorde noget lignende for et par år siden med Pixel-telefonerne, som også kan registrere uheld. Her bliver der taget højde for brugerens placering samt data fra bevægelsessensorer og mikrofoner for at afgøre, om en hændelse var et uheld eller ej. Googles crash detection kun er tilgængelig i udvalgte lande, og dette kan også ende med at være tilfældet for Apples løsning.
Det næste Apple Watch vil formentlig også tage sådanne ting i betragtning for at nedbringe den falsk positive rate i registreringen. Det er dog ikke en funktion vi skal forventet lanceret foreløbigt. Den skulle nemlig først være klar sammen med næste års Apple Watch, som endnu en god grund til at opgradere til et nyt ur.
Se også: Find billigste priser på Apple Watch