Apples HomePod med skærm forsinket til 2024

Apple har endnu til gode at lancere en smart højtaler med skærm og den første rygtede model siges først at komme nu i 2024.

Apples HomePod med skærm forsinket til 2024

En HomePod med skærm er en større mundfuld for Apple end først antaget – i hvert fald er den blevet udskudt til 2024 som led i en række besparelser.

I dag findes der masse af smart speakere med indbygget skærm, men Apple er ikke på listen over producenter med sådan et produkt på hånden.

Se også: Guide til de bedste trådløse højtalere

Vil satse mere på mixed reality briller

Det har været rygtet, at HomePod med skærm ville komme i 2023, men det bliver forsinket, så Apple kan allokere sit forsknings- og udviklingsbudget til mere presserende projekter, såsom mixed reality-briller.

Oplysningerne om forsinkelsen kommer fra flere pålidelige sider uafhængigt af hinanden, blandt andet Bloomberg og Apple-analytikeren Ming-Chi Kuo. Højtaleren med indbygget skærm har været rygtet på vej siden 2021.

Apple menes at være i gang med at gentænke sin strategi for smart-hjem-produkter og arbejder angiveligt på en kombineret Apple TV- og HomePod-enhed samt en HomePod med en skærm monteret på en robotarm.

Se også: De bedste assistent højtalere til smart home

Apple er presset som alle andre

Sparetrækket er en del af en strategi for at begrænse omkostningerne, som skulle gøre det muligt for virksomheden at opretholde et udseende af stabilitet i en ustabil økonomi og undgå de voldsomme nedskæringer og afskedigelser, der har ramt andre teknologivirksomheder, herunder Meta, Amazon, Microsoft og Google.

Der har netop været artikler fremme om, hvordan Apples topchef Tim Cook har set sig nødtvunget til at gå ned i løn for at signalere rettighed omhu for økonomien. Samtidig har langt flere ansatte i ledende stillinger forladt Apple og selskabet har samtidig indført ansættelsesstop på tværs af virksomheden.

Find priser på smart højtalere her.