ASUS Zenbook 17 Fold OLED klar i Danmark

ASUS Zenbook 17 Fold OLED er verdens første 17,3 tommer foldbare OLED-bærbar computer - og den er nu klar i Danmark. Se pris og tilgængelighed.

ASUS Zenbook 17 Fold OLED klar i Danmark

ASUS Zenbook 17 Fold OLED blev annonceret på CES 2022, så det er lidt tid siden, den så dagens lys, men nu er den altså klar til salg i Danmark.

Det spændende foldbare design har dog sin pris.

Se også: De bedste laptops

En stor skærm eller to mindre skærme

ASUS Zenbook 17 Fold OLED tilbyder et design med to størrelser af OLED-skærm i én enhed. En stor 4:3 17,3-tommer 2,5K touchscreen på 17,3 tommer, der kan foldes sammen på midten for at skabe to 3:2 12,5-tommer 1920×1280-skærme.

Kombineret med ASUS ErgoSense Bluetooth-tastaturet og touchpad i fuld størrelse får man, i følge ASUS selv, en PC, bærbar computer, tablet, skærmtastatur, bog og udvidet skærm i én og samme enhed.

Den PANTONE-godkendte, foldbare OLED-touchscreen, som også er TÜV Rheinland-certificeret til at beskytte øjnene,  har et 100 % DCI-P3-spektrum. Kombineret med Dolby Vision HDR og Dolby Atmos skulle man således få både et flot billede og en god lyd.

Der sidder i øvrigt et kraftfuldt lydsystem med fire højttalere, der er Harman Kardon-certificeret, på computeren.

Se også: Er tablets bedre end computere til skole?

Understøtter hurtig opladning

På chip- og processordelen og opkobling kan nævnes 12. generations Intel Core i7 U-serie processorer og Intel Iris Xe-grafik.

Der er også to USB-C Thunderbolt 4-porte, som understøtter hurtig opladning af 75 Wh-batteriet og tilslutning til eksterne skærme.

Se også: SIM-kort til computere

Smarte funktioner

Af såkaldte smart-funktioner kan nævnes HD IR-kamera sammen med Windows Hello og Intel Visual Sensing Controller-chippen, der muliggør flere nye AI-drevne funktioner.

Det gælder blandt andet registrering af brugerens tilstedeværelse, en integreret farvesensor til automatisk justering af skærmens lysstyrke og farvetemperatur og og et 5 megapixel-webkamera med ASUS 3D Noise Reduction-teknologi til klarere videosamtaler.

Priser og tilgængelighed for ASUS Zenbook 17 Fold OLED

Der er tale om en laptop med et kompakt kabinet på kun 8,7 mm, når computeren er foldet ud. Den er fremstillet af en magnesiumlegering kombineret med mørkegrønt kunstlæder.

ASUS Zenbook 17 Fold OLED kan forudbestilles nu og den vejledende pris er 31.999 kroner. Find priser på laptops her.