Blocks smartwatch indtager Kickstarter
Vi har tidligere snakket om Blocks smartwatch konceptet, et smartwatch som er opbygget af moduler der kan sammensættes alt efter hvilke elementer brugeren ønsker at fokusere på, det kan være bedre batteritid, NFC betalinger, SIM kort med mere.
Læs også: Blocks smartwatch kommer til at køre Android Lollipop
Blocks har nu startet en Kickstarter indsamling og er på ingen tid stormet forbi deres mål på 250.000 dollars. Der er lige nu 830.000 dollars indsamlet til uret hvilket altså skulle være nok til at føre projektet ud i livet. Kickstarter kampagnen løber i yderligere 33 dage og de første ure forventes at sendes afsted til marts næste år.
Den billigste måde at sikre sig et Blocks smartwatch, er ved at betale 195 dollars (~1.270,- DKK) for kernemodulet alene. For 260 dollars (cirka 1.700,- DKK) får man desuden fire blokke som kan tilføjes.
Læs også: Blocks er et modulopbygget smartwatch, se en teaser her
Kerne modulet indeholder Bluetooth, WiFi, telefon notifikationer, aktivitets tracker, stemme kontrol og 1,5 dages batteritid.
Styresystemet i Blocks er “seneste version af Android” som de skriver, bemærk at der ikke er tale om Android Wear, men telefon-udgaven af Android. Uret vil være kompatibelt med iOS 8 samt Android 4.0 og opefter.
Kilde: Kickstarter