Canalys: wearables vokser igen i Q2, aktivitetsbånd går tilbage

Markedet for wearables oplever igen fremgang med Apple som dominerende part - Samsung og Huawei mærker presset fra indiske producenter.

Canalys: wearables vokser igen i Q2, aktivitetsbånd går tilbage

Ifølge en ny rapport fra Canalys har det globale marked for wearables oplevet en vækst i salg på to procent i andet kvartal 2022 i forhold til 1. kvartal.

Det totale salg af smarte wearables, aktivitetsbånd og smartwatches landede på 41,7 millioner enheder. Af dem oplevede basisure en stor vækst på 46,6 procent, mens smartwatches, dem med apps, oplevede en vækst på 9,3 procent.

De enkleste aktivitetsbånd oplevede imidlertid en nedgang på 35,5 procent.

Se også: Bedste smartwatch til træning

Apple Watch markedsdominerende på smartwatch

Apple solgte absolut bedst med et salg på 8,4 millioner ure, hvilket svaret til 26,4 procent af markedet. Samsung snuppede endnu en gang pladsen foran Huawei med 2,8 millioner solgte enheder, mens Huawei solgte 2,6 millioner enheder.

Samsung og Huawei er med andre ord langt bagefter Apple, når det gælder salg af smartwatch, hvilket må være særligt skuffende for Samsung. Den sydkoreanske tech-producent havde nok sat næsen op efter flere solgte enheder, efter den indledte et tæt samarbejde med Google om WearOS på sin ure for blandt andet at kunne tilbyde flere apps til brugerne.

Apple har lige lanceret Apple Watch 8 og Watch 8 Ultra og de skal nok sætte sig endnu tungere på smartwatch-markedet her i løbet af 3. og 4. kvartal.

Se også: Find billige smartwatch

Indisk fremgang 

Indiske Noise oplevede en voldsom vækst på hele 382 procent og solgte totalt 1,8 millioner enheder. Noise, Fire-Boltt og boAT oplever alle succes og ligger på omkring en million solgte enheder per kvartal.

Denne vækst var med til at give Indien landets største markedsandel nogensinde og dermed pladsen som verdens største smartwatch-marked i 2022 med 15 procent af salget.

Kigger vi på wearables generelt som kategori, så sad Kina på 28 procent af det samlede salg, mens USA stod for 20 procent.

Er du interesseret i et nyt smartwatch, så kan du finde de bedste priser på dem her.