Circular Ring Slim tager kampen op med Samsung Galaxy Ring

Den nye smart-ring Circular Ring Slim er klar til at tage konkurrencen op med Samsungs kommende Galaxy Ring. Se dansk pris.

Circular Ring Slim tager kampen op med Samsung Galaxy Ring

Circular har lanceret en opdateret version af deres smart-ring, Circular Ring Slim, som svar på den forventede lancering af Samsungs Galaxy Ring. Den nye version byder på flere forbedringer, der fikser tidligere problemer.

Se dansk pris på Samsung Galaxy Ring-rivalen.

Se også: Samsung Galaxy Ring: Den smarte ring bliver en realitet

Opdateret design og nye funktioner

Selvom designet af Circular Ring Slim ligner den tidligere model, er der flere vigtige ændringer. Den mest synlige forskel er logoet på ringen, som nu er mørkere og falder mere i ét med ringen.

Circular har forbedret den ridsebestandige belægning, som tidligere hurtigt blev mærket. Desuden har den nye model en IP68-klassificering for vand- og støvmodstand.

Se også: Bedste smartwatch til Android-telefoner i 2024

Forbedrede algoritmer og app-integration

Circular har også arbejdet på at forbedre algoritmerne og introduceret to nye “circles” i appen. Disse visuelle og intuitive displays giver en mere organiseret måde at spore og analysere data på.

Den nye “Heart Rate During Sport”-algoritme tilføjer data til den nye Sport Session Circle, mens Advanced Analysis Circle præsenterer sundheds- og velværedata på en letforståelig måde.

Desuden har ringen en ny søvnalgoritme, der måler hjertefrekvens, iltmætning, vejrtrækningshastighed, kropstemperatur og bevægelse under søvn.

Se også: Top 5: Bedste smartwatch til iPhone til prisen

Specifikationer og pris

Den opdaterede Circular Ring Slim koster 259 euro. Appen er lige nu gratis at bruge, og der er endnu ingen officielle oplysninger om et eventuelt abonnementsgebyr. Funktioner som Medication Reminder vil kun være gratis i en begrænset periode.

Vi kiggede ind og puttede den i indkøbskurven hos Circular. Med forsendelse til Danmark koster ringen uden vibration 210 euro eller lige under 1.600 kroner. Køber du ringen med vibration, er prisen 270 euro – cirka 2.000 kroner.

Uret er altså umiddelbart billigere end det kommende Samsung Galaxy Ring, som ventes at få en pris omkring 2.500 kroner. Til gengæld har Circular Ring Slim kun en batteritid på seks dage, hvor Galaxy Ring ventes at kunne holde strøm i op til ni dage.

Se også: Få internet på dit smartwatch og slip for mobilen