DJI Mavic 3 Pro har fremragende kamera

Den nye drone DJI Mavic 3 Pro har et af de allerbedste kameraer på en droner overhovedet og kan levere live feed fra 15 kilometers afstand. Se pris.

DJI Mavic 3 Pro har fremragende kamera

DJI har netop præsenteret Mavic 3 Pro, der er en udvikling af Mavic 3 med bedre telefotokamera og et nyt zoomkamera på mellemniveau.

Det er også den første drone med triple kamera.

Se også: 5G gør professionelle droner meget bedre

Vildt kamera for en drone

Hovedsensoren er den samme store 20 megapixel 4/3 24mm Hasselblad-sensor med variable f/2,8-11 blænde som på Mavic 3. Den kan optage video i ProRes ved 5,1K (5.120×2.700 pixel) op til 50fps, samt DCI 4K (4.096 x2 .160 pixel) og almindelig 4K (3.840 x 2.160 pixel) op til 120fps i 10-bit D-Log.

Det er en masse tal, der dækker over, at dronen kan optage videoer i meget høj billedkvalitet uanset hvilken type video man optager.

Hovedsensoren har 12,8 niveauer af dynamisk omfang og Hasselblads Natural Color Solutions (HNCS) farveteknologi, som ifølge Hasselblad kan give helt præcise farver direkte fra start.

Der er en ny 48 megapixel 1/1,3” 70mm f/2,8 3x mellemklasses telesensor med 4K video op til 60fps og 10-bit D-Log. Den kan også tage 12 megapixel såkaldte binned stillbilleder.

Den tredje sensor er en 12 megapixel 1/2″ 7x 166mm f/3,4 telesensor med support af 4K op til 60fps. Til sammenligning havde Mavic 3 en 162mm zoom med en blænde på f/4,4. Denne sensor kan optage 10-bit video i Apple ProRes eller 8-bit video H.264/H.265.

Triple kamerasystemet sidder monteret på en 3-akslet mekanisk gimbal, der stabiliserer hældning, panorering og rotation. Mavic 3 Pro kommer med sensorer i alle retninger, så den kan undgå forhindringer fra alle sider og kanter.

Se også: Telefoner med bedste kamera

Live feed på 15 kilometers afstand

Den nye drone supporter DJI’s nyeste O3+ transmission, der kan give op til 1080/60p live feed på op til 15 kilometer (man bør dog altid kunne se dronen med det blotte øje).

Den kan holde sig i luften i op til 43 minutter, samme flyvetid som Mavic 3.

Se også: Den bedste mini drone

Masser af smarte funktioner

Mavic 3 Pro har alle DJI’s smarte funktioner:

  • Waypoint Flight (hvor man lægger en rute in på forhånd)
  • Cruise Control (hvor dronen flyver i en hvilken som helst retning uden at man gør noget)
  • Advanced Return hjem (hvor dronen vender tilbage til piloten og undgår forhindringer på vejen)
  • FocusTrack (hvor hoved- og mellemkameraerne tracker en genstand i billedet)
  • QuickShots (Dronie, Rocket, Circle, Helix)
  • MasterShots (hvor dronen automatisk filmer og redigerer en video)

Pris på DJI Mavic 3 Pro

DJI Mavic 3 Pro koster 2.099 euro med DJI RC-kontrollen. Fly More Combo-versionen med RC-kontrol koster 2.799 euro, mens Fly More Combo med RD Pro-kontrol koster 3.499 euro.

Man kan også få en DJI Mavic 3 pro Cone med indbygget 1 TB SSD til sin Fly More Combo med RC Pro-kontrol til 4.599 euro.

De danske priser er ikke klar endnu, men startprisen er fra cirka 18.000 kroner med moms.

Find priser på droner her.