Fitbit Ace LTE: Smartwatch til børn med sikkerhedsfunktioner

Fitbit Ace LTE er et nyt smartwatch lavet til børn med indbygget GPS og forbindelse til mobilnetværk. Det har både aktivitetstracking og sikkerhedsfunktioner.

Fitbit Ace LTE: Smartwatch til børn med sikkerhedsfunktioner

Google har netop annonceret et nyt smartwatch, der er målrettet børn i alderen fra syv år og op. Uret går under navnet Fitbit Ace LTE, og med det kan man ringe eller skrive til sine forældre, da uret har forbindelse til et mobilnetværk. Samtidig kan forældrene ved hjælp af GPS holde øje med, hvor barnet befinder sig. Uret har selvfølgelig også aktivitetstracking.

Se også: De absolut bedste smartwatches

Et smart smartwatch til børn

Google har netop afsløret deres første smartwatch henvendt til børn. Det nye ur hedder Fitbit Ace LTE og har masser af funktioner, som både børn og forældre vil sætte pris på.

Det kan måske umiddelbart lyde overdrevet, at et barn skal have et smartwatch. Men mange forældre til børn mellem seks og 13 år ønsker at få mulighed for at ringe til eller finde lokationen for sine børn, uden at de skal have en rigtig smartphone – her er et smartwatch blevet et populært redskab til at undgå at udstyre de mellemstore børn med en enhed, der ikke er en telefon, og samtidig kan give dem lidt frihed.

Fitbit Ace LTE fungerer med mobilnet, og der skal derfor et mobilabonnement til. Man behøver derimod ikke et telefonnummer. Uret kan ringe eller skrive til op til 20 forskellige personer, som man har lagt ind i kontakterne. Det kræver dog, at modtagerne har Fitbit Ace-appen installeret på sin telefon.

Det betyder, at børnene ikke frit kan ringe eller skrive til hvem som helst med uret. Det er ifølge specifikationerne kun forældrene, der kan få adgang til GPS-trackingen.

I typisk Fitbit-stil er der masser af aktivitetstracking med ombord og forskellig funktioner samt spil, som man kan spille og få point ved at udføre forskellige træningsøvelser. Man kan deaktivere spillene i bestemte tidsperioder, hvis man vil.

Der findes andre smartwatches på markedet, der har de mellemstore børn som målgruppe – for eksempel Apple Watch. Dette er dog langt mere avanceret og meget dyrere end det nye Fit Ace LTE. 

Det skal blive spændende at læse de første anmeldelser af uret, men baseret på billederne og specifikationerne ser det ud til at være et flot ur med gode funktioner. 

Pris på Fitbit Ace LTE

Fitbit Ace LTE koster 229 dollars (1.579 kr.). Google Danmark har ikke afsløret om Fitbit Ace LTE kommer til Danmark. Vi afventer svar fra Google Danmark og opdaterer når vi ved nærmere.

Se også: Billigste smartwatches – billige, men gode smartwatches