For og imod aktiv støjreduktion (ANC) i hovedtelefoner
Hvad er aktiv støjreduktion (ANC) egentlig? Og hvordan fungerer aktiv støjreduktion? I denne guide dykker vi lidt ned i ANC, hvor vi har fundet frem til både fordele og ulemper.
Det er blevet tid til endnu en omgang af Fokus, der er en serie af videoer på vores Youtube-kanal Teknofil, hvor vi går i dybden med alt nyt inden for tech. I denne omgang handler Fokus på ANC i hovedtelefoner, det billigste mobile bredbånd og blindtest af de bedste kameratelefoner.
Se også: Test af hovedtelefoner
Hvad er aktiv støjreduktion i hovedtelefoner?
Kort fortalt kan aktiv støjreduktion fjerne meget støj fra dine omgivelser. Det kan være en stor fordel på kontoret, hjemmekontoret, i bussen, på flyrejsen eller mange andre steder. ANC kan bruges både når der skal findes ro til at høre musik eller når du bare gerne vil have ro.
Aktiv støjreduktion bruger mikrofoner og højttalere til at reducere baggrundslyde. Dette er den mest kendte type og er mest blevet brugt i over-ear-hovedtelefoner. Mikrofonerne på ydersiden af hovedtelefoner “lytter til” lydene omkring dig, hvorefter et chipset behandler lydbølgerne og inverterer dem. Højttalerenhederne inde i øretelefonerne neutraliserer lyden udefra ved hjælp af de neutraliserende lydbølger.
Teknologien er nu blevet så kompakt og batterieffektiv, at den bruges flere og flere trådløse in-ear- og over-ear-hovedtelefoner.
Se også: Find billige priser på hovedtelefoner
For og imod aktiv støjreduktion?
Det lyder smart, men der må også være nogle ulemper ved aktiv støjreduktion? Og det er der også. Herunder kan du se hvilke fordele og ulemper, der er ved ANC:
Fordele ved ANC:
- Stilheden gør det lettere at nyde musik, podcasts og andet. ANC gør det også lettere at holde fokus på fx arbejde.
- Telefonsamtaler med bedre lyd. Når baggrundsstøjen er mindre, er det også lettere at høre dem du snakker med.
Ulemper ved ANC:
- Kan give en trykkende fornemmelse i ørerne.
- Bruger mere batteri.
- Hovedtelefoner med ANC er dyrere.
Skal du vælge ANC fra? Du skal kun vælge ANC fra, hvis dit budget til hovedtelefoner er sat lavt. Man finder ANC i hovedtelefoner fra omkring 500 kroner, men der er stor forskel i kvaliteten af ANC. Skal du have en meget effektiv ANC, så skal du op omkring 1.000 kroner og mere.
Og selvom man køber et par hovedtelefoner med aktiv støjreduktion og ikke har brug for det ofte, så kan man altid slå det til og fra efter behov.
Bedste hovedtelefoner med aktiv støjreduktion?
Herunder har vi fundet tre in-ear hovedtelefoner, hvor man får både effektiv ANC, god komfort og lydkvalitet til en fornuftig pris.
- Samsung Galaxy Buds Pro
- OnePlus Buds Pro
- AirPods Pro
Se de bedste priser på de tre hovedtelefoner her:
De bedste priser på Samsung Galaxy Buds Pro
Opdateret 29/11 2024
Samsung Galaxy Buds Pro udbydes af 14 udbydere. Du kan spare op til 1.581,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy Buds Pro
De bedste priser på OnePlus Buds Pro
Opdateret 29/11 2024
OnePlus Buds Pro udbydes af 6 udbydere. Du kan spare op til 530,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på OnePlus Buds Pro
De bedste priser på Apple AirPods Pro
Opdateret 29/11 2024
Apple AirPods Pro udbydes af 16 udbydere. Du kan spare op til 2.070,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Apple AirPods Pro
Konkurrence: Vind Samsung Galaxy Buds 2
Vil du gerne vinde et sæt Samsung Galaxy Buds 2 med ANC? Så er det meget let at deltage i lodtrækningen. Du deltager ved at stille Steen og jeg et spørgsmål på vores seneste video på vores Youtube-kanal, Teknofil. Du finder et direkte link til videoen her. Stil os et tech-relateret spørgsmål i kommentarfeltet under videoen.
Vi trækker lod blandt alle de gode spørgsmål. Vinderen bliver fundet i næste uges Fokus video, der bliver udsendt på næste fredag. Hovedtelefonerne har været pakket ud, men er som nye. Der medfølger ikke garantibevis.