GPS navigation til bus og tog

Med en Garmin GPS kan du nu blive guidet igennem byen med kollektiv trafik, ligesom man kender det fra Rejseplanen.

GPS navigation til bus og tog

Garmin har udviklet en ny serie kort til flere af deres håndholdte GPS-modeller. Serien hedder CityXplorer og indeholder informationer om de lokale afgange på busser og toge.

Det har længe været muligt at ændre indstillingerne i ens Garmin GPS til fodgængernavigation, det tages nu et skridt videre, idet du kan få oplysninger om bus- og tog afgange.

Ideen er, at du skal være i stand til at ankomme til en fremmed by i bil, og derefter fortsætte din færden med den kollektive trafik.

39 storbyer er dækket

I øjeblikket indeholder CityXplorer 39 storbyer i Europa. Blandt andre er København, Oslo, London og Paris. Her kan du se den komplette liste over understøttede byer i Europa og Nordamerika.

CityXpress fungerer altså på samme måde som vi kender det fra Rejseplanen herhjemme, den finder den hurtigste rute ved at benytte bus, tog og metro.

Ud over at tilbyde navigation via kollektiv trafik, supplerer CityXpress med turistinformationer om de seværdigheder du kommer i nærheden af.

Et bykort ligger typisk imellem 65 og 110 kroner, og de kan benyttes på alle Garmin modeller som tilhører serierne 12xx, 13xx og 14xx.