Jabra og Lenovo lancerer PanaCast 50 Room System til hybride møder
Jabra udvider sit sortiment af samarbejdsløsninger med anden generation af PanaCast 50 Room System, udviklet i tæt partnerskab med Lenovo.
Ifølge Jabra og Lenovo er målet at sikre, at møder føles mere inkluderende for både fysiske og online deltagere. Med højere billed- og lydkvalitet, mere computerkraft og fleksibel styring får virksomheder en løsning, der er klar til at understøtte fremtidens hybride arbejdsmiljø.
Priserne starter ved 31.984 kroner for USB-varianten og 38.680 kr. for IP-varianten.
4K videobare til møder
Den nye løsning kombinerer Jabras 180° 4K videobar med Lenovos AI-optimerede ThinkSmart Core Gen 2 og giver virksomheder en mere fleksibel, kraftfuld og fremtidssikret opsætning til hybride møder.
Løsningen er skabt til at gøre Microsoft Teams Rooms mere effektive og brugervenlige. Med nye betjeningsmuligheder – en simpel USB-touchcontroller og en avanceret IP-controller – kan systemet tilpasses forskellige mødelokaler og behov. Det betyder nem installation og større fleksibilitet, uanset om rummet er lille eller stort.
Billigere i strøm og smartere i brug
Lenovo ThinkSmart Core Gen 2 er drevet af Intel Core Ultra 5-processorer og designet til at håndtere tunge AI-opgaver, samtidig med at energiforbruget reduceres med op til 40 %.
Computerenheden understøtter nu USB-C, så brugerne nemt kan dele skærm, oplade eller køre møder i BYOD-tilstand.