Lir fra Oppo: Luksus smartwatch i 18 karat guld
Der er spændende nyheder til de danskere, der foretrækker et smartur, som ikke fylder hele håndleddet og med lidt ekstra bling.
Oppo har nemlig bekræftet, at deres kommende Watch X3 Mini får en global lancering den 21. april.
Se også: Nyheder om wearables og gadgets
Luksusmaterialer i en kompakt indpakning
Selvom navnet “Mini” antyder noget småt, er materialevalget i den absolutte topklasse, tyder det på.
Uret kommer med en urkasse i rustfrit stål, og grunden til at det også bliver kaldt et luksus-ur er, at den er prydet med et lag i 18 karat guld.
Oppo har valgt at beskytte AMOLED-skærmen med safirglas. Det er en teknologi, vi kender fra de mest robuste smarture på markedet, såsom Apple Watch Ultra.
Vi kender ikke de officielle specifikationer, men vi kan nok godt forvente, at den lægger sig tæt op top-specifikationerne på storebroren, Oppo Watch X3.
Se også: Her er de bedste Android-mobiler i 2026
Smarte funktioner til helbredet
Watch X3 Mini bliver ikke kun et smykke, men skal også være en avanceret sundhedsassistent. Uret understøtter måling af hudtemperatur og iltniveau i blodet.
Denne teknologi har vi også set på flere konkurrenter, eksempelvis Apple og Samsung, så det er et krav, hvis det skal tages alvorligt som et ur der fremmer sundhed.
Batterilevetiden lyder på cirka 2,5 dage ved fuld brug. I strømbesparende tilstand, kan det angiveligt holde sig i op til en uge.
Det helt store spørgsmål, nemlig prisen, kender vi ikke noget til på nuværende tidspunkt. Billigt bliver det næppe.
Se også: Test og anmeldelser af smartwatches

