Lufthansa forbyder Apple AirTags på indtjekket bagage

Luftfartsgiganten Lufthansa er det første flyselskab, der af sikkerhedshensyn forbyder brug af Apples AirTags på indtjekket bagage. Andre kan følge med.

Lufthansa forbyder Apple AirTags på indtjekket bagage

Vi har hørt om tilfælde, hvor Apple Airtags har reddet kufferter fra at blive stjålet, for eksempel en sag i USA, hvor en kuffert med smykker til værdi af over 115.000 kroner. Kufferten blev stjålet under en flyvetur, men havde en AirTag indeni, og på den måde fandt politiet vej til tyvens bopæl.

Mange bruger Apple AirTag og andre lignende enheder som Samsung Smart Tags og Tiles til at kunne se, om ens bagage er ankommet i lufthavnen, hvor man selv er rejst til.

Hvis man ikke helt er klar over, hvad en AirTag er, så er det Apples trackingenhed med Bluetooth, som man kan bruge til at finde genstande på store afstande med takket være de mange hundrede millioner Apple-enheder i Find My-netværket.

Se også: Test af Apple AirTags

Det strider imod sikkerhedsregler at bruge AirTags på flybagage

I forhold til at tracke ens kufferter på flyrejsen, så kan det være, at den mulighed lever på lånt tid. I hvert fald lyder det nu, at det tyske flyselskab Lufthansa forbyder sine passagerer at have AirTags i den bagage, de tjekker ind, medmindre enheden er slukket. Det skyldes sikkerhedshensyn.

En talsperson fra Lufthansa sagde i en udtalelse til Wirtschaftswoche i sidste måned: “Bagagetrackere hører til kategorien bærbare elektroniske apparater og er derfor omfattet af de regler for farligt gods, der er udstedt af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) for transport i fly. På grund af deres transmissionsfunktion skal trackerne derfor deaktiveres under flyvningen i lighed med mobiltelefoner, bærbare computere, tablets og så videre, hvis de befinder sig i indchecket bagage.

Forbuddet kommer også til at gælde for Austrian Airlines, som Lufthansa ejer, men der skal endnu ikke stå noget om forbuddet på nogen af selskabernes webside.

Se også: Priser på AirTags, Smart Tags og Tile

Andre flyselskabet kan følge trop

Man har som passager stadig lov til at have AirTags med op i flykabinen som håndbagage, men så forsvinder en stor del af pointen.

Det er også uvist, om andre flyselskaber følger trop, men når et stort flyselskab som Lufthansa gør, peger meget på, at andre også følger trop, særligt når der henvises til internationaler sikkerhedsregler for flytransport.