Microsoft giver HoloLens 2 fuld Teams-integration
Microsofts mixed reality headset får flere samarbejdsværktøjer. Den seneste opdatering til HoloLens 2 gør det lettere for brugerne at samarbejde med kollegaer.
En af de største nyheder er nok den komplette integration af Microsoft Teams.
Se også: Spar over 1.400 kroner på fri tale og data
Holografiske Teams-samtaler, chats og kalendere
Integrationen af Microsoft Teams betyder, at man som bruger ikke længere er nødt til at skifte til en computer eller telefon for at kunne deltage i møder med resten af organisationen.
Headsettet har i årevis haft mulighed for at oprette og modtage videosamtaler via Teams, men mulighederne for samarbejde har været begrænsede.
Med denne nye opdatering giver Microsoft brugerne af HoloLens 2 mulighed for at se en række holografiske vinduer med Teams-samtaler, chats og kalendere.
Opdatering tilføjer også integration af OneDrive, så brugerne får også afgang til sine cloudbaserede mapper og se Word-dokumenter PDF’er og videoer delt under samtaler.
Se også: Qualcomm og Microsoft samarbejder om VR og metavers
Dynamics 365 Guides og Dynamics 365 Remote Assist bliver én app
Microsoft har også kombineret to Dynamics 365 Mixed Reality-apps.
Det drejer sig om Dynamics 365 Guides-appen, der giver trin-for-trin holografiske instruktioner til brugerne, og Dynamics 365 Remote Assist-appen, der giver medarbejderne mulighed for vise sine kollegaer, hvad der sker ude i virksomheden.
Se også: Test af HTC Vive Focus 3
Toyota ønskede produkt til dem, der ikke sidder ved skrivebordet
Ifølge Microsoft var kombinationen et stort ønske fra Toyotas side. Toyota har giver Microsoft feedback om headsettet siden 2016.
David Kleiner, chef for Toyota North America’s Applied Technology & Research Lab, forklarer, at det ikke fungerer af give bilproducentens frontline-arbejdere laptops, da de ikke har skrivebordsarbejde, og at det er meget mere praktisk at give dem en enhed, de kan bære, og som har alle de værktøjer, de har brug for.
“Man kan tage en HoloLens, start en guide-session og bogstaveligt talt have en ved hånden, der kan oplære en” siger Kleiner .
“Hvis de har brug for hjælp, kan de tilkalde en ekspert direkte fra appen.”
Se også: Test af Microsoft HoloLens
HoloLens 3 kommer
Udover at fortælle om headsettets nye muligheder, har Microsoft også sagt, at der kommer en opfølger til det nuværende headset. Tidligere i år hørte vi ellers, at Microsoft havde droppet planerne om en HoloLens 3, og at der var sat punktum for headsettets fremtid.
Microsoft benægtede dog, at det var tilfældet og kaldte HoloLens for en “vigtig del af selskabets planer om at smelte kategorier som mixed reality og metaverset sammen.”