Næste Apple Watch kan advare om forhøjet blodtryk
Ifølge nye oplysninger fra Bloomberg vil Apple Watch Series 11 og Ultra 3 være i stand til at registrere forhøjet blodtryk og advare brugerne om det.
Se også: Top 5: De absolut bedste smartwatches
Nyt Apple Watch kan advare om for højt blodtryk
Apple Watch-brugere vil sandsynligvis ikke være i stand til at få en nøjagtig blodtryksmåling. I stedet vil funktionen være begrænset til at udføre regelmæssige målinger i baggrunden og give brugerne besked, hvis uret opdager en unormal måling.
Registrering af ændringer i blodtryk i Apple Watch vil altså fungere på samme måde som funktionen, der registrerer ændringer i håndledstemperaturen hen over natten frem for at give dig en nøjagtig måling af temperaturen.
Flagskibet Apple Watch Ultra 3 vil også komme med understøttelse af 5G RedCap (Reduced Capability). Det er en skrabet udgave af 5G, som dog er bedre end 4G/LTE, som hidtil har været brugt i Apple Watch. Satellitforbindelse skulle også være på vej til Apple Watch Ultra 3.
Apple Watch Ultra 3 og Series 10 er to af mange kommende Apple-nyheder, der kommer i 2025.
Se også: Top 5: De absolut bedste smartwatches til Android-telefoner
Perspektivering
For at hjælpe dig med at finde det bedste egnede Apple Watch eller et andet smartwatch til dine behov kan du i vores top 5-artikler blive klogere på de enkelte Apple Watch-modeller og finde det, der passer bedst til dig.
Du kan blandt andet se en oversigt over de absolut bedste Apple Watch og de absolut bedste smartwatches.
Se også: Top 5: Bedste smartwatch til prisen