Nothing Ear (2) har bedre lyd og højere pris
Selskabet Nothing Tech har netop annonceret sine Ear (2) trådløse høretelefoner. Det er naturligvis opfølgeren til Nothing Ear (1), som blev lanceret tilbage i juni 2021.
Designet er der ikke pillet meget ved, men der er en del andre forbedringer.
Bedre lyd der passer til din hørelse
For eksempel kommer Nothing Ear (2) nu med understøttelse af LHDC 5.0 lydcodec. Den giver dig mulighed for at streame Hi-Res-lyd.
Headsettet har Bluetooth 5.3 og en ny personlig lydprofil, der kalibrerer headsettet til din specifikke hørelse. Det sker med en kort test i Nothing X companion-appen. I appen kan man også justere equalizer-indstillingerne, så man får den lyd, man er ude efter.
Nothing Ear (2) har også fået adaptiv aktiv støjreduktion (ANC), som dæmper uønskede lyde baseret på din specifikke øreprofil og omgivelserne.
Mikrofonen er forbedret med vindbeskyttelse, der skulle være bedre til at isolere din stemme, når det suser meget – det giver altså bedre lyd for den, du taler med.
Se også: Giftstoffer i mange billige headset
Dobbelt parring
En god detalje, der skal nævnes, er dobbelt parring eller multipoint bluetooth, om det også kaldes. Med den teknik kan man koble headsettet til to enheder på samme tid uden at skulle ind i bluetooth-indstillinger for at vælge enhed. Så kan du have headsettet koblet til en mobil og computer på samme tid og skifte mellem de to helt gnidningsløst.
Derudover kan nævnes Google Fast Pair for Android-enheder og Microsoft Swift Pair for Windows-brugere – begge metoder gør det lettere og hurtigere at parre den med andre enheder.
Se også: Bedste headset med dobbelt parring
God batteritid
Batterilevetiden oplyses at være op til 36 timer med opladningsetuiet og en opladning af de to earbuds giver godt 6 timers spilletid – uden ANC. Med ANC aktiveret giver etuiet til 20 timers batteritid, mens de to earbuds kan holde sig kørende i 3,5 timer.
Du kan oplade etuiet via USB-C eller gå den trådløse vej.
Etuiet er IP55-klassificeret mod støv og vandstænk, mens de to earbuds har IP54-klassificering – de kan altså klare at blive udsat for støv og vandstænk.
Se også: Bedste trådløse headset til prisen
Pris på Nothing Ear (2)
Prisen på Nothing Ear (2) er sat til 1.199 kroner. Salget starter den 28. marts. Forgængeren kostede 899 kroner, så Ear (2) er blevet cirka 25 procent dyrere.
Herunder kan du se oplagte alternativer til Nothing Ear (2). Find priser på bluetooth headset her.
De bedste priser på OnePlus Buds Pro 2
Opdateret 25/11 2024
OnePlus Buds Pro 2 udbydes af 16 udbydere. Du kan spare op til 870,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på OnePlus Buds Pro 2
De bedste priser på Samsung Galaxy Buds2 Pro
Opdateret 25/11 2024
Samsung Galaxy Buds2 Pro udbydes af 20 udbydere. Du kan spare op til 1.241,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy Buds2 Pro
De bedste priser på Sony WF-1000XM4
Opdateret 25/11 2024
Sony WF-1000XM4 udbydes af 7 udbydere. Du kan spare op til 630,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Sony WF-1000XM4
De bedste priser på Google Pixel Buds Pro
Opdateret 25/11 2024
Google Pixel Buds Pro udbydes af 10 udbydere. Du kan spare op til 445,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Google Pixel Buds Pro
De bedste priser på Jabra Elite 7 Pro
Opdateret 25/11 2024
Jabra Elite 7 Pro udbydes af 9 udbydere. Du kan spare op til 568,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Jabra Elite 7 Pro