Nu kommer der nye iPad, iPad Air og iPad Mini

Apple vil i denne uge præsentere tre nye iPads, heriblandt ny iPad Air, iPad Mini og basismodellen iPad i 2023-modeller, siger nye rygter.

Nu kommer der nye iPad, iPad Air og iPad Mini

Har du netop lagt en iPad i indkøbskurven skal du overveje sætte den tilbage og afvente. Apple forventes nemlig at løfte sløret for tre nye iPads i denne uge.

Se også: Den billigste iPhone er altid brugt

Nye 2023-modeller af iPad med bedre ydeevne

Der er intet officielt fra Apple endnu, men det tyder på, at nye iPads er på trapperne. Faktisk skulle en ny iPad, iPad Mini og iPad Air blive lanceret i denne uge.

De nye iPad Air, iPad Mini og basismodellen af iPad forventes ikke en stor overhaling, men derimod opgraderinger af hardwaren. Det bliver heller ikke med et stort og fint event, at disse nye produkter præsenteres, men meldes blot ud via en pressemeddelelse skriver 9to5mac.com.

iPad Air 2023 får M2-chip

Den nuværende generation af iPad Air blev lanceret i foråret sidste år og har i øjeblikket en nyere M1-chip. Den nye iPad Air 2023 forventes at blive opgraderet med til den endnu hurtigere M2-chip.

Se også: Laveste aktuelle priser på iPads

iPad Mini med ny skærm og bedre ydeevne

Der er angiveligt to store forbedringer til den nye iPad Mini 2023. Først og fremmest skulle chipsettet blive opgraderet fra A15 Bionic til A16 Bionic, som giver en god ydelsesforbedring.

Derudover skulle den nye iPad mini få en ny skærmcontroller, der skal fjerne problemet med jelly scrolling, som er synligt på den nuværende generation af iPad mini’er.

Ny basismodel af iPad får?

Basismodellen af iPad blev sidst opdateret for et blot ét år siden, hvilket gør den til den nyeste i rækken. Her var der tale om en større overhaling med et nyt design med tynd ramme, nye farver og en Touch ID-knap på siden. Den er i øjeblikket drevet af A14 Bionic-chippen.

Der forventes ikke at være de store opgraderinget 2023-modellen af iPad. Her skulle det blot være et A16 Bionic-chipset med bedre ydeevne.

Ny iPad Pro?

Der kommer ingen ny iPad Pro i år. iPad Pro blev sidst opdateret i oktober 2022, og den næste generation af modeller forventes ikke at være klar før senere næste år.

Se også: Test af tablets