Nye EU-regler skal forenkle opladning af gadgets
EU har vedtaget nye regler for strømforsyninger (EPS), som skal gøre det lettere for forbrugerne af vælge én oplader, som håndterer alle hjemmets gadgets.
De nye regler for opladere vil forvirre forbrugerne mere, end de hjælper – læs om de nye EU-regler for opladere.
Se også: Bedste mobiltelefon til prisen
EU vil gøre det lettere at finde den rigtige oplader
EU-Kommissionen har vedtaget nye regler, der skal gøre det nemmere for forbrugerne at finde den rigtige oplader til al deres elektronik. Fremover skal alle opladere i EU have mindst én USB-C-port og kunne bruges med aftagelige kabler.
Reglerne gælder eksterne strømforsyninger (EPS) til produkter som smartphones, bærbare computere, routere og andre gadgets i hjemmet – som typisk oplades med en effekt mellem 15 og 100 watt, afhængigt af enhedstype.
Samtidig indføres et nyt EU-logo, “Common Charger”, som skal hjælpe forbrugerne med hurtigt at se, hvilke opladere og enheder der passer sammen.
Tiltaget skal mindske elektronikaffald, gøre opladning enklere og spare energi. EU forventer, at op mod 90 procent af alle opladere i 2030 vil være kompatible på tværs af mærker, og at energibesparelsen svarer til forbruget fra omkring 140.000 elbiler om året.
Producenterne får tre år til at tilpasse sig de nye krav, som træder i kraft ved udgangen af 2028.
Se også: De absolut bedste mobiler i 2025
Mærkningen kan forvirre forbrugerne
Ulempen ved mærkningen er, at den kræver, at forbrugeren selv har styr på hvor kraftig opladeren skal være, for at virke bedst med alle husstandens gadgets – og det er nok de færreste, der har eller kan finde ud af at danne det overblik.
Dertil gælder de nye EU-regler ikke for en lang række af andre produkter, som stadig vil have adaptere og ladestik, som kun passer til produkter fra et specifikt mærke – såsom elektriske tandbørster, barbermaskiner og mange andre opladelige produkter.
I sidste ende kan de nye EU-regler altså forvirre forbrugeren mere, end de rent faktisk vil gøre det lettere at finde den rette oplader. Et godt råd er dog, at man vælger opladeren ud fra hjemmets bærbare computer, som typisk har brug for en høj effekt.
Perspektivering
Brug for en god og kraftig oplader, som kan oplade mobil, tablet, computer og mange andre ting? Se de bedste hurtige mobilopladere her.