OnePlus Watch 3 klar til salg i Danmark

OnePlus Watch 3 kan nu købes i Danmark og uret byder på et væld af sundhedsfunktioner og meget lang batteritid. Se pris på OnePlus Watch 3.

OnePlus Watch 3 klar til salg i Danmark

OnePlus har i dag gjort sit nyeste smartwatch, OnePlus Watch 3, tilgængeligt i Danmark. Uret, som fås i farverne Emerald Titanium og Obsidian Titanium, sælges nu til en vejledende pris på 2.699 kroner.

OnePlus Watch 3 blev første gang præsenteret i februar og markerer endnu et skridt i virksomhedens ambitiøse satsning på sundhedsteknologi.

Se også: Top 5: Bedste mobiltelefon til prisen

Fuld fokus på sundhed og lang batteritid

Det tilbyder funktioner som avanceret søvnovervågning, det nye 60-sekunders sundhedstjek med EKG, og den holistiske “360° Mind & Body”-funktion, som er fuldt aktiveret for danske brugere.

Designmæssigt er uret indrammet i rustfrit stål med en titaniumkrans og safirkrystalglas, hvilket kombinerer eksklusiv æstetik med høj holdbarhed. Dertil kommer en batterilevetid på op til 120 timer, en ny roterende krone og Dual Frequency GPS, der sikrer præcis positionering selv under vanskelige forhold.

Fra den 10. april bliver også officielt tilbehør tilgængeligt, inkl. ekstra remme til 279 kroner og en ladestation til 239 kroner.

OnePlus Watch 3

Se også: Top 5: Bedste smartwatch til prisen

Perspektivering

OnePlus Watch 3 er et af de allerbedste smartwatch på markedet takket været særligt en meget lang batteritid og masser af brugbare sundhedsfunktioner. Der er dog også andre glimrende ure på markedet. Se vores store guide til top 5 bedste smartwatch.