Opladningsfejl i Apple Watch fixes med watchOS 8.4

Har du oplader til Apple Watch 7 fra anden producent end Apple selv, kan du have oplevet problemer med opladningen. Det bliver fixet nu.

Opladningsfejl i Apple Watch fixes med watchOS 8.4

Den watchOS 8.4-version, der torsdag rullede ud til betatestere, tager sig af en opladningsfejl i Apple Watch, der dukkede op for omkring en måned siden.

Problemet rammer mest Apple Watch Series 7 og gør, at urene ikke lader, hvis man bruger tilbehør fra en lang række af tredjepartsselskaber. Men med den nyeste opdatering af styresystemet, watchOS 8.4, skal alt vende tilbage til det normale igen.

Billig opladningsudstyr gav problemer for Apple Watch

Hvis man udelukkende oplader sit ur med den originale oplader fra Apple, har man nok slet ikke opdaget problemet. Dyrere alternativer fra tredjepartsproducenter som for eksempel Belkin lader også til at have klaret sig uden problemer, men det gælder ikke for alle.

Har man i stedet et opladningstilbehør af den lidt billigere slags fra en tredjepartsproducent, så har man nok haft problemet, at opladningen stoppede efter bare et par minutter. Andre brugere har rapporteret, at opladningen aldrig begyndte.

I visse tilfælde løste problemet sig, hvis man genstartede sit Apple Watch, men kun i et begrænset tidsrum. Ejere af Apple Watch Series 7 lader til at være dem, der har været hårdest ramt af problemet, men også ejere til visse ældre modeller har oplevet det.

Se også: Test af smartwatch

Spekulationer om det var bevidst træk fra Apples side

Da problemet først opstod efter opdateringen til watchOS 8.3 i sidste måned, var der flere, der spekulerede i, om det var et bevidst træk fra Apples side for at forhindre sine kunder i at bruge de billigere opladningstilbehør fra tredjepartsproducenter. Men sådan forholder det sig formentlig ikke.

Nu er Apple kommet med den nye version af watchOS 8.4, der efter betatestningen skal klare problemet for alle de ramte brugere.

Opdateringen er på nuværende tidspunkt kun tilgængelig for registrerede udviklere og betatestere, men snart kommer den ud til alle Apple Watch-brugere.

Se også: Bedste pris på Apple Watch

De bedste priser på Apple Watch Series 6 40mm Aluminium Case with Sport Band

Opdateret 20/4 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
Inphone.dk
Mindstepris
2.777,-
2.777,-
Computersalg A/S
Mindstepris
3.263,-
3.263,-
Lomax
Mindstepris
3.299,-
3.299,-

Apple Watch Series 6 40mm Aluminium Case with Sport Band udbydes af 11 udbydere. Du kan spare op til 959,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Apple Watch Series 6 40mm Aluminium Case with Sport Band

Sammenlign aktuelle priser hos 11 webshops »