Samsung Galaxy Ring sættes i produktion næste måned
Det seneste års tid har vi hørt rygter om, at Samsung er i gang med at udvikle en nye smart wearable, nemlig en ring, der muligvis kommer til at bære navnet Galaxy Ring.
Det er et stort set ikke eksisterende marked, så det giver mening, at Samsung vil udforske det. Et produkt som Galaxy Ring kan bruges til at tracke kroppens sundhed 24 timer i døgnet, så man får alle relevante sundhedsdata om kroppen.
Med en smart ring på fingeren får man ikke kun data fra gåturen eller når man sover – man får data fra alle de ting, som kroppen udsættes for i løbet af dagen. Det er i hvert fald muligt, men afhænger selvfølgelig af, hvordan Samsung griber produktet an.
Ifølge The Elec er selve udviklingsprocessen færdig, og formentlig begynder produktionsprocessen næsten måned.
Se også: Bedste fitness tracker
Lancering af Galaxy Ring i 2024
Den sydkoreanske tech-gigant har efter sigende sikret sig leverance af den nødvendige hardware, så det er bare om at bestemme sig for, hvornår produktionen skal begynde.
Selvom produktionen begynder inden længe, bliver ringen ikke lanceret før end en gang i 2024.
Se også: Billig mobilpakke
Skal godkendes som medicinsk enhed
Udover den sædvanlige regulatoriske proces, skal Galaxy Ring også igennem en række certificeringsprocesser for at kunne få mærkaten ”medicinsk enhed”.
Som det er tilfældet med Galaxy Watch-serien, der nu kan tilbyde ikke kun EKG men også tracking af uregelmæssig hjerterytme.
Certificeringerne tager flere måneder, så Galaxy Ring kommer formentlig på hylderne en gang i 2024. Der har været spekulationer om, at ringen kan lanceres sammen med Galaxy S24-serien.
Find priser på wearables her.