Samsung Galaxy Tab S10-serien: Specifikationer og mulige danske priser
For et par uger siden blev der lækket officielle billeder af Samsungs kommende flagskibstablets, Galaxy Tab S10+ og Tab S10 Ultra. Her fik vi første glimt af designet, og det viste sig, at der bliver ændret ganske lidt.
Nu har samme kilde lækket mange flere billeder af samt specifikationer på de to Samsung-tablets.
Der er i samme ombæring også lækket europæiske priser. Vi viser dig her mulige danske priser på Galaxy Tab S10-serien.
Se også: Top 5: De absolut bedste Android-tablets
Samsung dropper den mindste tablet
Først og fremmest kommer Galaxy Tab S10-serien kun i to størrelser: 12,4 tommer og 14,6 tommer. Den mindste model med en 11 tommer skærm står altså til at udgå.
Begge varianter får ”Dynamic AMOLED 2X Anti-Reflection”-skærme. Den sidste del er ny og tyder på, at Samsung gør brug af samme antireflekterende teknologi som i flagskibsmobilen Galaxy S24 Ultra.
Samsung Galaxy Tab S10+ måler 285,4 x 185,4 x 5,6 mm og måler 571 gram. Den større Galaxy Tab S10 Ultra måler 326,4 x 208,6 x 5,4 mm og vejer 718 gram.
Se også: Udvalgte Samsung-tablets får nu otte års opdateringer
Samsung Galaxy Tab S10 Ultra har to 12 megapixel selfiekameraer – det ene med vidvinkellinse og det andet med ultravidvinkellinse. Der er derfor et indhak i skærmen. Galaxy Tab S10+ har derimod kun et enkelt 12 megapixel selfiekamera og intet indhak i skærmen.
På bagsiden har de to tablets de samme to kameraer på henholdsvis 13 megapixel (vidvinkel) og 8 megapixel (ultravidvinkel).
Se også: Samsung Galaxy S25 Ultra lækket – får nyt design
Får ny og hurtigere MediaTek-chip
Begge tablets vil bruge MediaTeks Dimensity 9300+-chipsæt, som er en 4 nanometer chip fremstillet af TSMC. Den er både bedre og hurtigere chip end den Snapdragon 8 Gen 2-chippen fra 202, som sidder i forgængeren.
Samsung Galaxy Tab S10+ vil have op til 12 GB RAM og op til 512 GB lagerplads, mens den dyrere Tab S10 Ultra vil have op til 16 GB RAM og 1 TB lagerplads. Der er mulighed for at indsætte et microSD-kort i begge tablets.
Begge tablets kan købes enten med Wi-Fi eller både Wi-Fi og 5G. Hvor Galaxy Tab S10 Ultra får den nyeste Wi-Fi 7-teknologi, må Galaxy Tab S10+ nøjes med Wi-Fi 6E, på trods af at den bruger den samme chip. Begge tablets understøtter Bluetooth 5.3.
Batterikapaciteten er den samme som sidste år: 10.090 mAh i Galaxy Tab S10+ og 11.200 mAh i Galaxy Tab S10 Ultra. Opladningen foregår stadig med op til 45 watt.
Se også: Samsung med i næstegenerations infotainmentsystem
Mulige danske priser på Samsung Galaxy Tab S10-serien
Der er også lækket europæiske priser på de to Samsung-tablets, og ud fra dem kan vi komme med realistiske bud på mulige danske priser.
Samsung Galaxy Tab S10+ koster fra 1.119 euro, mens Samsung Galaxy S10 Ultra koster fra 1.339 euro. Det er præcis samme priser, som sidste års Tab S9+ og Tab S9 Ultra fik.
Vi forventer derfor, at Samsung Galaxy Tab S10+ får en dansk pris på 8.999 kroner, og at Samsung Galaxy Tab S9 Ultra koster fra 10.999 kroner i Danmark.
Det forlyder, at Samsung Galaxy Tab S10-serien bliver annonceret den 25. september.
Kan Samsung Galaxy Tab S10 hamle op med iPad Pro?
Samsung Galaxy Tab S10-serien er en direkte konkurrent til Apple iPad Pro. Apple kom med nye 2024-udgaver af iPad Pro i maj, og som med alle andre tablets sælger de som varmt brød.
Apple har langt større succes på markedet for tablets end nogen anden producent – også Samsung.
Det er ikke lykkedes andre producenter end Apple at overbevise forbrugerne om, at tabletformattet er uundværligt.
Med en uændret pris og marginale forbedringer bliver det nok ikke Samsung Galaxy Tab S10-serien, som kommer til at vende styrkeforholdet mellem Apple og Samsung på området for tablets.
Se også: Smartphonemarkedet vokser igen i 2. kvartal – Samsung er størst