Samsung udfordrer Apple med nye VR-briller

Samsung har annonceret, at selskabet vil offentliggøre sit nye Android XR-headset ved et stort Galaxy-event den 21. oktober. Her er hvad vi ved.

Samsung udfordrer Apple med nye VR-briller

Den 21. oktober vil Samsung under et event lancere sin første VR- og AR-brille, som de selv mener sætter en ny benchmark på markedet.

Samsung Galaxy XR kan blive den bedste VR-brille til prisen – her er hvad vi ved om headsettet.

Se også: Top 5: Bedste mobiltelefon til prisen

Samsung lancerer VR-brille den 21. oktober

Samsung har annonceret, at selskabet vil offentliggøre sit nye Android XR-headset ved et stort Galaxy-event den 21. oktober. Begivenheden, der har fået navnet “Worlds Wide Open”, bliver livestreamet kl. 22:00 dansk tid på Samsungs hjemmeside og YouTube-kanal.

Headsettet, der internt har gået under navnet Project Moohan, ventes officielt at få navnet Samsung Galaxy XR og bliver det første kommercielle produkt baseret på Googles Android XR-platform til augmented reality.

Lanceringen kommer kort efter en stor læk, der afslørede flere detaljer om enheden, hvilket muligvis har fremskyndet Samsungs annoncering. På eventet forventes Samsung at afsløre både pris og lanceringsdato for det nye XR-headset, som skal markere selskabets store satsning på udvidet virkelighed.

Se også: Alt vi ved om Samsung Galaxy S26-serien

Samsungs Galaxy XR-briller vist frem på Googles Android Show.

Kan blive det bedste VR-headset til prisen

Med lanceringen af Samsung Galaxy XR tager Samsung for alvor kampen op mod Apple Vision Pro – og bringer augmented reality et skridt tættere på almindelige forbrugere.

Apple har sat standarden med en eksklusiv, dyr og teknologisk imponerende løsning, som de har haft meget lidt held med salgsmæssigt. Samsung går en anden vej mod et mere åbent og tilgængeligt alternativ, baseret på Android XR-platformen.

Forbrugerne får dermed et reelt valg i markedet for AR-headsets. Hvor Vision Pro primært henvender sig til Apples økosystem og professionelle brugere, vil Galaxy XR sandsynligvis tilbyde tæt integration med Android og Galaxy-enheder, en lavere pris og bredere app-understøttelse.

Hvis Samsung lykkes med at kombinere høj kvalitet med en mere overkommelig pris og brugervenlig oplevelse, kan Galaxy XR blive det headset, der for alvor gør VR- og AR-briller mainstream.

Se også: Bedste Android-mobil til prisen i 2025

Perspektivering

Hvilke VR-briller er der på markedet nu? Her kan du se de bedste VR-briller.