Samsung virtual reality headset til september
Vi har tidligere kunnet fortælle, at Samsung også vil lege med, når det kommer til virtual reality, og der har endda også været gætterier omkring navnet, men nu kan SamMobile tilsyneladende bekræfte, at navnet på udstyret vil være ‘Samsung Gear VR.’
I modsætning til Oculus Rift, som er produkt af det Facebook-ejede Oculus VR, som er et helt system inde i headsettet, så vil Samsungs version nærmere være en holder til en telefon, som man så slutter til brillerne. Dermed bliver telefonens skærm til ”glassene” i brillerne.
Læs også: Samsung fabrik røvet for 200 millioner kroner
Samsung skulle efter sigende også allerede forberede en separat afdeling af deres appbutik til deres virtual reality headset, ligesom de har med deres Gear-serie.
Gear VR vil blive præsenteret til september ved IFA i Berlin, og kort tid derefter vil de tilhørende udviklingsværktøjer blive frigivet, så udviklere kan gå i kast med at udvikle apps så hurtigt som muligt.
Læs også: Samsung Galaxy Tab S er i butikkerne
Headsettet er udviklet i samarbejde med Oculus VR, der har hjulpet med softwaren, men det er Samsung selv, der står for de hårde dele. Ud over selve tilslutningen til telefonen har headsettet også en knap, så man kan se, hvad der sker uden for headsettet og en touchpad, så styringen bliver lettere.
Se udvalg af AirPods hos Telia
Mere om stoffet
Siden vi publicerede denne artikel er der kommet mere til sagen. mobilsiden kunne ikke lade være. 16/5/2014 pustede redaktionen nyt liv til historien med nyheden om Jabra Pro 935 – Allround headsettet til kontoret [TEST] – Historien bringes videre her. Få også seneste nyt om emnet her..