Slår de Sony og Apple? Sennheiser lancerer Momentum 5 Wireless

Sennheiser har afsløret Momentum 5 Wireless. Med vild batteritid, opgraderet støjreduktion og lyd i topklasse udfordrer de markedets giganter.

Slår de Sony og Apple? Sennheiser lancerer Momentum 5 Wireless

Markedet for trådløse premium-høretelefoner er præget af ekstremt hård konkurrence. Nu melder lydspecialisterne fra Sennheiser sig på banen med deres nyeste topmodel.

Sennheiser Momentum 5 Wireless skal forsøge at erobre tronen fra de absolut tungeste drenge i klassen.

Se også: Bedste trådløse in-ear-høretelefoner

Momentum 5 Wirelesss har fået massive opgraderinger

De nye Sennheiser Momentum 5 Wireless bygger videre på forgængernes succesformel, men bringer en række markante teknologiske opgraderinger med sig.

Modellen er nu officielt Hi-Res Audio-certificeret og understøtter Qualcomm Snapdragon Sound samt aptX Lossless, hvilket sikrer en tabsfri og ekstremt detaljeret lydoverførsel fra din smartphone.

Sennheiser Momentum 5 Wireless

Samtidig er den aktive støjreduktion blevet markant forbedret, da Sennheiser har fordoblet antallet af mikrofoner, så der nu sidder hele fire styk på hver side til at lukke larmen ude.

Batteritiden er fortsat i absolut særklasse og præsterer op til 57 timer med støjreduktionen slået til, og som en smart detalje kan batteriet udskiftes, når det med årene bliver slidt.

Se også: De absolut bedste iPhones

Pris på Sennheiser Momentum 5 Wireless

Momentum 5 Wireless lander i de danske butikker den 16. juni til en vejledende pris på 2.999 kroner.

Har Sennheiser Momentum 5 Wireless en chance?

Der er i øjeblikket ekstremt mange konkurrenter i denne prisklasse, som vil gøre livet rigtig svært for de nye Momentum 5.

Selvom Sennheiser har et utrolig stærkt brand med sig i rygsækken, skal de op imod populære sværvægtere som Sony WH-1000XM6 og de Apple AirPods Max, der er de absolutte storsælgere. Og der er samtidig stærke alternativer fra både Bowers & Wilkins, Bose, JBL og utallige andre producenter.

Spørgsmålet er derfor, om Sennheiser overhovedet har en chance for at skille sig ud i mængden. Svaret er formentlig ja, for de virker til at have helt styr på de mest fundamentale ting som sublim komfort, høj lydkvalitet og praktiske funktioner i hverdagen.

Hvor godt de reelt klarer sig mod konkurrenterne, må tiden dog vise, og vi glæder os til at give svaret, da vi meget snart får dem i hænderne til en test.

Se også: De bedste trådløse hovedtelefoner