Sonos kommer snart med egen digital assistent
Tilbage i 2019 købte Sonos en privatlivsfokuseret stemmeassistent, men vi har endnu ikke set højtalerproducenten benytte denne i deres produkter. Det skulle dog være lige på trapperne, for nu er der fundet beskrivelser i Sonos-appen, som giver spændende informationer om den. En af de mere interessante er, at den ikke vil virke i samspil med Google Assistent, som nok er den mest populære digitale assistent.
Sonos’ højtalere med indbyggede digitale assistent benytter i dag enten Amazon Alexa eller Google Assistent. Men da Sonos opkøbte Snips i 2019 fik vi et nys om, at de arbejdede på deres helt egen assistent. Informationerne, der er fundet i Sonos-appen, fortæller at man kan bede Sonos-assistenten om at afspille og sætte musik på pause, justere lydstyrken og tjekke din Sonos’ batteri.
Sonos’ egen stemmeassistent kan være lige på trapperne. Udover informationerne fundet i appen udsendte Sonos tidligere på året en undersøgelse vedrørende et “potentielt nyt produkt” kaldet Sonos Voice Control. Ifølge undersøgelsen, for at aktivere assistenten, skulle du bare sige “Hey Sonos”, og alle kommandoer vil blive behandlet lokalt på enheden. Sonos Voice Control og Alexa ville arbejde på den samme højttaler, sagde undersøgelsen.
Se også: Ikea og Sonos- klar med ny version af Symfonisk højtaleren
Sonos Voice Control og Google Assistent
Sonos Voice Control og Amazon Alexa vil virke sammen på højtalerne fra producenten, men det tyder på, at dette ikke er tilfældet med Google Assistent. Billeder fundet i appen viser nemlig tydeligt, at Google assistent og Sonos Voice Control ikke begge kan være aktiveret:
På billedet herover er det let at forstå, at Sonos Voice Control og Amazon Alexa virker sammen, men at Sonos Voice Control og Google Assistent ikke gør. Her er det i øvrigt interessant at se, hvor meget ikoner for Amazon Alexa og Sonos stemmeassistent ligner hinanden.
Det kunne muligvis have noget at gøre med, at Sonos er midt i en juridisk kamp med Google, som de påstår at have kopieret sin højttalerteknologi. Derudover fortæller Sonos også, at Google står i vejen for at lade Alexa og Google Assistant bruges side om side på Sonos-højttalere. Ved at tilbyde sin egen stemmeassistent kan Sonos muligvis lade kunderne have flere assistenter på én gang.
Læs også: Test af Sonos Roam – God lyd, kompakt ydre
Fortsættelse følger
Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. Lasse Olsen kunne ikke lade sagen ligge. 25/6/2021 blev historien fulgt op med et indlæg omkring emnet Microsoft introducerer Windows 11 med store designændringer – Klik her og læs den fulde artikel.. Den absolut seneste udvikling i sagen kan du følge her.