Sony LSPX-S3: Transportabel højtaler der ligner et stearinlys
Det vigtigste, når man vælger en højtaler, er naturligvis lydkvaliteten. Der er dog også mange, der lader sig lokke af producenternes forsøg på at skabe højtalere, der tiltaler os æstetisk.
Sony LSPX-S3: Højtaler formet som et stearinlys
En af de producenter er Sony og de er for nylig kommet med LSPX-S3, der er en højtaler designet til at ligne et stearinlys. Det er faktisk ikke første gang, Sony forsøger sig med det design.
Allerede i 2019 lancerede Sony en højtaler formet som et lys, og nu ser vi altså ud til at få en ny variant, denne gang billigere og med et par få ændringer i forhold til den tidligere model.
Sony LSPX-S3 har en indbygget lampe, der ikke lyset hele rummet op men giver en fornemmelse af en levende flamme. Lyset kan tilmed pulsere i takt med musikken, og der er forskellige indstillinger og niveauer på styrken af lyset at vælge imellem.
Se også: Guide til de bedste højtalere
Understøtter LDAC
Ifølge Sony har højtaleren diskanthøjtalere af organisk glas med tre aktuatorer, der skal hjælpe højtaleren med at sprede lyden ud i alle retninger.
Den har også en 46 mm-højtalerenhed og understøtter LDAC, hvis man vil kunne afspille musik i bedre opløsning.
Det er en Bluetooth-højtaler, der kører på batteri, så man kan tage den med sig ud.
Se også: Billige bluetooth højtalere
Høj pris
Billig er den ikke med en pris på 2.700 kroner. Så den er måske mere for dem, der gerne vil have noget unikt. Af en eller anden grund er den først tilgængelig i butikkerne til oktober.
Se også: Nyheder om højtalere
Telia med stort udvalg af bluetooth højtalere
Efterfølgende nyt om sagen
Fortællingen gik sin videre gang. Daniel Søgaard Hald fastholdt sit fokus på emnet. 15/6/2021 pustede redaktionen nyt liv til historien med sagen; Sonos og Ikea lancerer Symfonisk billedramme-højtaler – Historien kan læses her. Det sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.