Android-smartwatches får flere apps og længere batteritid

Smartwatches til Android-telefoner med Google Wear OS forbedres med mange gode nyheder til arbejde, underholdning og kommuniktion.

Android-smartwatches får flere apps og længere batteritid

Googles Wear OS 3 er endnu ikke nået ud til særligt mange smartwatches, men Google har allerede annonceret den næste version – Wear OS 4.

Den nye version kommer senere på året og med sig har den en række nye brugbare apps, bedre styring af batterietforbruget og bedre tilgængelighed med en ny version af tekst-til-tale.

Se også: Guide til de bedste smartwatch

Bedre til arbejde

Wear OS 4 er bedre integreret med Google Home med flere kontrolmuligheder af forbundne enheder. Google bekræftede også, at der kommer udvidet funktionalitet af Google Workspace, Gmail og Google Kalender-apps.

Man kommer til at kunne gå ind i to Workspace-favoritter fra sit Wear OS 4-ur, hurtigt svare på e-mails i Gmail og svare på invitationer til events samt opdatere opgaver i Kalender.

Se også: Smartwatch med eSIM

WhatsApp med kryptering

Tredjepartudviklere er også med, hvor WhatsApp kommer med sin smartwatch-app med end-to-end kryptering, talesvar og on-device opkald.

Spotify kommer med nye tiles, så man lettere får adgang til sine favoritsange og -podcasts. Peloton tilføjer en tile for en række af workouts til sin Wear OS 4-app, og Samsung og Google er også gået sammen om at lave et nyt Watch Face Format, der gør det lettere for udviklere at skabe urskiver, samt sørger for, at de ikke sluger så meget batteri.

Se også: Find priser på smartwatch

Gendan smartwatch med Wear OS 4

Endnu en stor tilføjelse til Wear OS 4 er muligheden for at lave backups og gendanne uret uden at skulle gå tilbage til en fabriksindstilling.

Google har ikke gået ud med officiel information om hvilket ur, der bliver det første med Wear OS 4, men vi forventer, at det bliver den næste generation af smartwatches fra Samsung, Galaxy Watch 6. Derudover kommer Wear OS 4 formentlig også i den næste generation af Pixel-ure, samt modeller fra andre producenter.