Xiaomi Watch S1 Pro har 14 dages batteritid

Xiaomi Watch S1 Pro kan køre i 14 dage på én opladning og kombinerer klassisk urdesign med moderne smartwatch-funktioner.

Xiaomi Watch S1 Pro har 14 dages batteritid

Xiaomi Watch S1 Pro forsøger at tage det bedste fra to verdener: Klassisk urdesign og moderne smartwatch-teknologi.

Det ligner i hvert fald et klassisk ur med materialer, der udstråler holdbarhed. Samtidig har det en 1,47″ stor AMOLED-skærm, en krone til at bevæge sig rundt i urets brugerflade med og ridsefast safirglas.

Se også: Bedste pris på smartwatch

Ingen tidsforsinkelse på meddelelser fra mobilen

Uret fås i to forskellige farvevarianter, herunder en sølvfarvet urkasse med en brun læderrem og en sort urkasse med en sort fluorgummi-rem, som begge kan tilpasses med over 100. Desuden giver den universelle urnål mulighed for nem udskiftning af remme.

Xiaomi Watch S1 Pro har det, Xiaomi kalder for avanceret synkronisering. Det vil sige, at tidsforsinkelsen ved modtagelse af meddelelser fra for eksempel ens mobil, helt skulle være fjernet.

Se også: Bedste smartwatch til børn

Fokus på sport og sundhed

Xiaomi Watch S1 Pro registrerer oplysninger i realtid for over 100 sportsaktiviteter. For løbere er der også 10 programmer, der er foruddefineret til at passe til forskellige fitnessbehov, herunder løbe/gå-kombinationer for begyndere eller fedtforbrænding/udholdenhedsfokuseret træning og også intervaltræning specifikt til styrkelse af hjerte og lunger.

Uret tilbyder også en række funktioner til sporing af træningsdata og sundhed, der omfatter forbrændte kalorier, træningsintensitet, søvnovervågning, puls og SpO₂-sporing.

Se også: Bedste smartwatch til Android-telefoner

14 dages batteritid

Uret har en batterilevetid på op til 14 dage, og det oplades også hurtigt. 10 minutters opladning giver to dages brug. Skal uret lade helt op fra 1-100 procent, tager det cirka 85 minutter.

Uret er også udstyret med en kraftig højttaler, og en AI-støjreduktionsalgoritme, hvilket er nyttigt, når man foretager Bluetooth-telefonopkald via uret. Uret har altså ikke eSIM og opkald skal foretages via mobilen.

Se også: Telefoner med lang batteritid

Pris og tilgængelighed

Xiaomi Watch S1 Pro kommer til salg i Danmark senere på året. Til den tid bliver den danske pris også afsløret. Prisen i euro er dog oplyst og den lyder på 299 eller 329 euro alt efter, om man vælger versionen med gummirem eller læderrem.

Direkte omregnet svarer det til knap 2.250 og cirka 2.450 kroner.

Se priser på smartwatches her.