Xiaomis nye smart-briller holder strøm i 12 dage

Xiaomi har lanceret nye Smart Audio Glasses 2-briller, som er lettere og tyndere end forgængeren. De ligner almindelige briller, men har Bluetooth og indbyggede højtalere.

Xiaomis nye smart-briller holder strøm i 12 dage

Xiaomi lancerer nye smartbriller, Smart Audio Glasses 2, under mærket Mijia. De nye briller er lettere og 30 procent tyndere end forgængeren og vejer kun 27,6 gram.

De har forbedret komfort, holdbarhed med fleksible hængsler, let udskiftning af brilleglas og bedre lyd med fire mikrofoner, der drives af intelligente algoritmer.

Brillerne har en lang standbytid på 12 dage, mens de har 12 timers lydafspilning og 9 timers opkald.

De er vandafvisende (IP54) og har hurtigopladning og en ny privatlivstilstand.

Brillen er parret med en telefon via Bluetooth 5.4, og med stemmen kan man starte en søgning på internettet. Man kan også foretage lyd- og videooptagelser uden at være koblet til en telefon.

I Kina lanceres brillerne som en crowdfundingkampagne den 26. marts til en lav pris på kun 999 kinesiske yuan. Efter kampagnen bliver prisen 1.199 yuan svarende til cirka 2.000 kr.

Se også: Xiaomi: Innovativ smart home-teknologi

Perspektivering

Smart-briller er en produktkategori, der har været under udvikling i mange år, men som endnu ikke har haft et egentligt gennembrud.

Google gav smartbriller et forsøg tilbage i 2012 med afsløringen af Google Glass, og selv om visionerne var skyhøje, blev det aldrig til et kommercialiseret produkt til forbrugere. Gennem årene har Google i stedet sadlet om og gjort brillerne tilgængelige for virksomheder.

Andre virksomheder som Ray-Ban, Meta, Amazon og Snapchat har forsøgt sig med smart-briller, men for alle virksomheder er udfordringen at gøre dem lige så lette og elegante som konventionelle briller.

Fremgangsmåden for dem, der fokuserer på briller, der ikke fremkalder skæve blikke fra omverdenen, at fokusere på lyd. De briller, som har linseprojektion, ser fortsat noget klodsede ud.

Xiaomis nye smart-brille er et eksempel på en brille, som helt klart kan få bredere appel end de mere avancerede smart-briller, der kan projicere billeder i brugerens synsfelt, men som til gengæld også er store, tunge og har et tykt brillestel.

For brugerne giver smart-briller ny mulighed for at få adgang til lyd, opkald og stemmestyring via briller, der ser helt almindelige ud, uden at skulle bruge trådløse in ear-høretelefoner eller at tage telefonen op af lommen.

Se også: Bedste priser og tilbud på Xiaomi-telefoner