10 tips, som giver din telefon længere batteritid
For mange er sommerferien netop skudt i gang. Lige meget om ferien skal afholdes herhjemme i eller i udlandet, så kan der ind imellem være lange dage, hvor man ikke kommer i nærheden af en stikkontakt og en oplader til telefonen. Er du bange for, at din telefon ikke kan holde batteri hele dagen? Frygt ikke, for her giver vi 10 tips til, hvordan din telefon kan opnå en længere batteritid.
Abonnér på Teknofil på Youtube
Konkurrence: Vind et sæt Denon Globe Cruiser. Et over-ear headset til 1.500 kroner, som er super behageligt, har god lyd og er med ANC perfekt til turen på sommerferie. De har været brugt til test, men er altså fuldstændig som nye. Du deltager ved at kommentere og stille os spørgsmål på ugens Fokus-video her. Vi trækker lod fredag den 9. juli.
Godt nok er telefonernes batterier blevet større, processorer er blevet mere energieffektive og kunstig intelligens holder strømforbruget på et minium, men alligevel holder vores telefoner ikke strøm mere end en til to dage. Og det skyldes selvfølgelig, at de er proppet med avanceret teknologi og vi bruger dem mere end nogensinde.
Det er bare super irriterende, at skulle løbe tør for strøm, inden dagen er omme. Derfor kan man sagtens blive bekymret for batteritiden, hvis man skal afsted i hel dag, uden en oplader i nærheden. For at få mobiltelefonen til at holde længst muligt på en opladning, så kan man gøre en række forskellige ting. Her er 10 ting, der får din telefon til at holde strøm i længere tid.
Se også: De bedste telefoner lige nu
10 tips, som forlænger batteritiden på mobilen
- Skru ned for lysstyrken på skærmen.
- Lad ikke skærmen være tændt længere end nødvendigt. Sæt fx timeout til 15 eller 30 sekunder.
- Slå unødvendige funktioner fra. Fx bluetooth, Wi-Fi, NFC, placering. Aktiver flytilstand om natten eller sluk telefonen.
- Slå automatisk synkronisering fra. Er du desperat, så kan du slå synkronisering fra. Det betyder at du selv skal tjekke efter nye e-mails og andre notifikationer.
- Brug mørkt tema og mørk baggrund. Med en AMOLED- eller OLED-skærm, så spares der batteri med mørkt tema, da der skal oplyses færre pixels.
- Sæt den på lydløs. Højtalere og vibratormotor bruger strøm. Så får du også fred fra mobilen.
- Slet apps du ikke bruger.
- Slå 5G fra.
- Slå strømbesparelse til: er den ved at løbe tør, så er det sidste mulighed.
- Tag en powerbank med på turen.
Se også: Telefoner med bedst batteritid
De bedste in-ear hovedtelefoner, hvilke telefoner bruger vi og mere…
Denne uges Fokus byder på mere end tips til at få længere batteritid på telefonen. Her bliver du også guidet til de fem bedste in-ear hovedtelefoner og får tre af de mest interessante nyheder fra techverdenen.
Vi trækker også en vinder fra sidste uges Fokus-video, hvor et sæt Libratone Track+ blev sat på højkant.
Se også: Test af hovedtelefoner og headset