Godt mobil-tilbud: iPhone 17 Pro har aldrig været billigere

iPhone 17 Pro er landet på sin laveste pris hidtil - du sparer over 1.100 kroner i forhold til lanceringsprisen. Læs om det er værd at slå til nu.

Godt mobil-tilbud: iPhone 17 Pro har aldrig været billigere

iPhone 17 Pro kan nu findes til 8.888 kroner, hvilket er den laveste pris, topmodellen har haft, siden den blev lanceret sidste år. Det er et prisfald på 1.111 kroner i forhold til lanceringsprisen på 9.999 kroner.

Den skarpeste pris på iPhone 17 Pro hidtil

Vi ser lige nu priserne på Apples nyeste topmodeller falde. iPhone 17 Pro Max er faldet i pris, men det største prisfald finder man på den mere kompakte iPhone 17 Pro.

iPhone 17 Pro kan nemlig findes til priser fra 8.888 kr. – i alle tre farver, hvis man ikke er så meget til den orange variant – det er vi i hvert fald ikke.

Den blev lanceret tilbage i september 2025 til en pris fra 9.999 kr. Det betyder, at den er faldet over 1.100 kr. siden lanceringen, hvilket er et relativt stort prisfald for en topmodel af en iPhone.

Et prisfald på over 1.000 kroner er absolut værd at bemærke, men det er også værd at overveje timingen. Vi nærmer os lanceringen af iPhone 18 Pro-modellerne, og historisk set plejer priserne på den forrige generation at falde yderligere, når en ny model er på vej.

Er du tålmodig, kan du derfor sandsynligvis spare endnu mere ved at vente et par måneder. Har du derimod brug for en ny mobil nu, og vil have en af de bedste, er 8.888 kroner stadig et af de bedste tilbud, vi har set på iPhone 17 Pro til dato.

Hvad får du for pengene i iPhone 17 Pro?

iPhone 17 Pro er Apples meget kraftfulde Pro-model i et kompakt format med en 6,3-tommer skærm med ProMotion-teknologi.

Under motorhjelmen sidder Apples nyeste og hurtigste chip, A19 Pro, som klarer alt fra tunge apps til avanceret billedbehandling uden problemer.

Kameraet er et af telefonens største styrker, med tre kameraer på bagsiden, der hver leverer 48 megapixel og en optisk zoom, der er den længste, Apple nogensinde har lavet til en iPhone.

Batteriet er samtidig det mest holdbare, Apple har budt på i en Pro-model, og telefonen understøtter hurtig opladning, så du kan lade op til 50 procent på blot 20 minutter.

Overvejer du en anden iPhone?

Er du i tvivl om, hvorvidt iPhone 17 Pro er det rette valg for dig, eller om en anden model i iPhone-familien passer bedre til dine behov og dit budget, kan du finde svar i vores store købsguide til iPhones, hvor vi gennemgår alle de nuværende modeller og hjælper dig med at finde den rigtige.

Hvilken iPhone er rigtig for dig? Se vores guide til køb af iPhone her.

Følg på Google

Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed