Kun dage efter lancering: Spar 3.000 kr. på Samsung-flagskib
Samsung Galaxy Z Fold8 Ultra blev lanceret den 22. juli 2026 med en vejledende pris fra 15.999 kroner. Men her, ganske få dage efter lanceringen, kan topmodellen findes for 12.999 kroner, hvilket er hele 3.000 kroner under lanceringsprisen.
Se også: Disse 3 mobiler er de bedste køb
Samsung Galaxy Z Fold8 Ultra i stort prisfald
Samsung har netop lanceret tre nye foldbare mobiltelefoner, hvor Galaxy Z Fold8 Ultra er det ultimative flagskib. Allerede nu kan den købes til en noget mere spiselig pris.
Ifølge Pricerunner er den laveste pris lige nu at finde hos Elgiganten, hvor man her finder mobilen til 12.999 kr.
Dog skal man være medlem af deres gratis medlemsklub for at få adgang til prisen – der kræves ikke andet, end at man er logget ind, for at se den mere attraktive pris.
Det er et markant fald på bare få dage efter lanceringen, og et af de bedre tilbud, vi har set på en helt ny Samsung-topmodel så tidligt i dens levetid.
Se også: Seneste nyt om Android og iOS
Samsungs første Ultra-udgave af Fold
Galaxy Z Fold8 Ultra er Samsungs første Ultra-model i Fold-serien og byder på en stor 8 tommer indvendig skærm, krydret med specifikationer fra deres topmodel, heriblandt kameraet, Galaxy S26 Ultra.
Mobilen er samtidig utrolig slank, målt til blot 4,1 millimeter i tykkelsen, når den er foldet ud, og vejer 215 gram.
Den er proppet med specifikationer fra øverste hylde, som Snapdragon 8 Elite Gen 5-processor og et 5.000 mAh batteri, 200 megapixel hovedkamera.
Samsung har desuden introduceret et nyt hængsel af titanium, kaldet Flex Titanium, der skal gøre foldemekanismen mere holdbar og har gjort den foldbare skærm mere lysstærk.
Se også: De absolut bedste foldbare telefoner
Det betaler sig at være tålmodig
Samsungs mobiler har historisk haft det med at falde markant mere i pris i månederne efter lanceringen, efterhånden som den første store efterspørgsel aftager.
Er du ikke i akut behov for en ny mobil lige nu, kan det derfor godt betale sig at holde igen med købet et par måneder endnu – der er en god chance for, at prisen falder yderligere, når den første bølge af interesse har lagt sig.
Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed