Sådan tilsluttes Xbox One eller PS4 controller til din telefon eller tablet

Fremgangsmåden er relativt simpel, og minder lidt om at tilslutte et headset. Også Apple TV understøtter begge controllere.

Sådan tilsluttes Xbox One eller PS4 controller til din telefon eller tablet

Med Apples nylige lancering af Apple Arcade og Googles kommende lancering af Play Pass, er der nok en del, der gerne vil tilslutte en controller til deres mobile enhed. Før i tiden skulle man enten have en controller som var bygget til formålet, eller også skulle man igennem kringlede tredjepartsprogrammer for at få sin controller tilsluttet.

Google udfordrer Apples Arcade-spiltjeneste

Heldigvis er den problematik nu ovre. Controllere til både Xbox One og PlayStation 4 kan nu let tilsluttes mobile enheder via Bluetooth. Ikke nok med det, så er det også muligt at tilslutte de to controllere til Apple TV. Hvis man er i tvivl om, hvordan det gøres, så har vi her lavet en skridt-for-skridt guide til at tilslutte sine controllere til sine mobile enheder og Apple TV.

Controller
Således ser det ud, når man skal parre sin Xbox-controller med OnePlus 7 Pro. Foto: Mobilsiden.dk

Android

Først og fremmest skal det siges, at der måske er et ekstra skridt eller to, der skal tages, hvis man bruger en Androidversion ældre end 9. Hvis man er bekendt med sit styresystem og sine indstillinger burde det ikke være et problem, da de grundlæggende skridt er de samme. Vi lister her en guide skridt for skridt.

  • Først og fremmest skal controlleren i parringstilstand. På Xbox-controlleren gøres dette ved at tænde på den store Xbox-knap i midten, så den blinker langsomt. Derefter skal man trykke parringsknappen på fronten, ved siden af LB, så Xbox-knappen blinker hurtigt og derved indikerer, at den søger efter en enhed. På PlayStation 4-controlleren skal man holde PlayStation-knappen i midten inde, samtidig med at man holder “Share”-knappen inde, indtil lyset på fronten blinker, hvilket indikerer, at den leder efter en enhed.
  • Dernæst skal man ind i indstillingerne på sin Android-enhed og ind i Bluetooth-indstillingerne. Derfra skal man vælge “Par ny enhed” og finde sin respektive controller på listen. Herfra er det bare at parre sin enhed med sin controller, og man er klar til at spille. Xbox-controlleren vil indikere, at den er tilsluttet, så snart Xbox-knappen lyser konstant. PlayStation-controlleren vil på samme måde indikere, at den er tilsluttet, når lyset på fronten lyser konstant blåt.

Xbox-controlleren vil fremgå som “Xbox Wireless Controller”, mens PlayStation 4-controlleren blot vil hedde “Wireless Controller”. En fed tilføjelse på PlayStation-controlleren er, at touch pad’en i midten kan bruges som mus – fuldstændigt som vi kender det fra bærbare computere.

Controller
Med PlayStation-controlleren tilsluttet, har man pludselig også en mus, der kan bruges både i og udenfor spil. Foto: Mobilsiden.dk

iOS og iPadOS

Fremgangsmåden på iPhone og iPad er nogenlunde den samme. Her er der dog to mindre forskelle, hvis man bruger en PlayStation-controller.

  • Så snart man har sat sin controller i parringstilstand, skal man gå ind i indstillinger og derfra ind under Bluetooth. Her finder man så den første lille forskel, hvis man bruger en PlayStation Controller, den er nemlig listet som “DUALSHOCK4 Wireless Controller” på iOS, og ikke bare “Wireless Controller” som på Android. Xbox-controlleren vil stadigvæk hedde “Xbox Wireless Controller”.
  • Når man har fundet sin controller på listen, er det bare at vælge den og parre med enheden. Her kommer anden lille forskel. På Apples mobile enheder vil PlayStation-controlleren nemlig lyse pink når den er tilsluttet, og ikke blåt som på Android. Xbox-controlleren vil ligesom på Android, lyse konstant fra Xbox-knappen når den er tilsluttet.

Fremgangsmåden herover gælder både for iOS og iPadOS.

Apple TV med TVOS 13

  • Igen starter man med at sikre sig, at controlleren er i parringstilstand.
  • Åben indstillinger fra Apple TV’ets startskærm. Derfra skal dere scrolles ned indtil man finder “Fjernbetjeninger og enheder”. Fra Fjernbetjeninger og enheder vælges “Bluetooth”. Herefter burde controlleren dukke op på listen, og det er bare at parre sit Apple TV med den.

Sværere er det sådan set ikke. I første omgang er det nok mest brugbart på Apple-enheder, der har adgang til Apple Arcade, hvor udvalget af spil med controller-support er lidt større end i Google Play Store. Når Google Play Pass engang bliver lanceret i Danmark, vil der givetvis også være et større udbud af spil med controller-support på Android. I mellemtiden har jeg fundet et hyggeligt lille “Zombie-shooter” med navnet Unkilled, hvor begge controllere understøttes.

Derudover er der selvfølgelig også en lang række emulatorer til Android, hvor man både kan spille de gamle Nintendospil, helt fra NES og frem til Nintendo 64. Også PlayStation Classic findes som emulator til Android, og samtlige emulatorer burde understøtte controllere.

Sidst men ikke mindst er der alle streamingtjenesterne, der snart rammer Android. Navnligt Google Stadia og xCloud fra Microsoft.

Mere nyt om iPad

Redaktionen følger op med den seneste udvikling om temaet. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 30/8/2019 gik vi videre og publicerede en artikel om Apple inviterer til iPhone-event i næste måned – Følg det videre forløb her. Redaktionen har stadig interesse for temaet. Klik her for at læse aktuelle nyheder..