Sammenligning: Huawei P40 Pro mod Samsung Galaxy S20
Huaweis Mate 30 Pro kom, på grund af manglende Google-apps og tjenester, aldrig til Danmark. Men med en europæisk lancering af Huaweis egen app-butik, AppGallery, så følte producenten sig klar til at lancere P40-serien herhjemme.
Og der er absolut ingen tvivl om, at Huawei har fremstillet en fantastisk ny topmodel i Huawei P40 Pro, som allerede har indtaget titlen som “verdens bedste kameramobil“. Kort inden stod Samsung dog klar med deres bud på topmoderne mobiltelefoner, Galaxy S20-serien, hvor S20+-modellen vil konkurrere direkte med Huaweis topmodel.
Samsung har godt nok også lanceret Galaxy S20 Ultra, men med en pris på 10.499 kroner, er den i en klasse for sig. Det er i stedet mere korrekt at sammenligne Huawei P40 Pro med Samsung Galaxy S20+, som har sammenlignelig pris og skærmstørrelse. Og det er netop hvad vi her vil gøre.
Læs også: Test: Huawei P40 Pro – Et stort sats
Dyk med os ned i specifikationerne på de to nye topmodeller.
Samsung Galaxy S20+ mod Huawei P40 Pro
| Huawei P40 Pro | Samsung Galaxy S20+ | |
| Mål og vægt | 158.2 x 72.6 x 9 mm
209 gram |
161.9 x 73.7 x 7.8 mm
186 gram |
| Skærm | 6,58″ OLED
1200 x 2640 pixel (441 ppi) 90 Hz |
6,7″ AMOLED
1440 x 3200 pixel (525 ppi) 120 Hz |
| Processor | Kirin 990 5G
2×2.86 GHz Cortex-A76 2×2.36 GHz Cortex-A76 4×1.95 GHz Cortex-A55 |
Exynos 990 5G
2×2.73 GHz Mongoose M5 2×2.50 GHz Cortex-A76 4×2.0 GHz Cortex-A55 |
| Batteri | 4200 mAh
40W hurtigopladning 27W trådløs hurtigopladning |
4500 mAh
25W hurtigopladning 15W trådløs hurtigopladning |
| RAM | 8 GB | 8GB |
| Lagerplads | 128 GB
UFS 3.0 Plads til hukommelseskort |
128 GB (eller 512 GB)
UFS 3.0 Plads til hukommelseskort |
| Kamera | Hovedsensor: 50 MP f1,9
Vidvinkel: 40 MP f1,8 Telefoto: 12 MP f3,4 ToF 3D-sensor |
Hovedsensor: 12 MP f1,8
Vidvinkel: 12 MP f2,2 Telefoto: 64 MP f2,0 ToF 3D-sensor |
| Andet | IP68
Bluetooth 5.1 |
IP68
Bluetooth 5.0 Stereohøjtalere |
| Pris | 7.999 kroner | 8.499 kroner |
Begge med Android 10 – én uden Google-support
Det var så alle specifikationer på Huawei P40 Pro og Samsung Galaxy S20+ – næsten i hvert fald. For begge telefoner kommer med nyeste Android 10, med hver deres brugerflade ovenpå: Samsung med One UI og Huawei med Emotion UI. De har fordele og ulemper, men begge er gode brugerflader, som kan alt det de skal kunne.
En anden og vigtig forskel er manglen på Googles apps og tjenester i Huawei P40 Pro. Det betyder at Huawei P40 Pro ikke har Googles app-butik samt Googles tjenester, såsom Youtube, Maps og Chrome-browseren, men kommer med Huaweis egne tjenester og app-butik, kaldet AppGallery.
Læs også: Test: Samsung Galaxy S20 Ultra – Overkill og overpris