Samsung Galaxy S23: Få dobbelte lagerplads til samme pris
Samsungs tre nye flagskibstelefoner er endelig officielle. Galaxy S23-serien kommer med Samsung-tunet Snapdragon 8 Gen 2-chip med ekstremt ydeevne, længere batteritid, bedre holdbarhed og helt op til 200 megapixel kamera. Er du fristet af den nye Galaxy S23? Så skal du ikke gå glip af dette tilbud fra Samsung.
Se også: Danske priser på Samsung Galaxy S23-serien
Du er forhåbentlig vågnet efter at være besvimet over de nye priser på Galaxy S23-serien, der er betydeligt dyrere end sidste års model. Der er dog mulighed for at finde nogle ret skarpe priser hos flere danske teleselskaber. Her kan du se laveste pris på Galaxy S23 og S23+ med mobilabonnement og her er laveste pris på topmodellen Galaxy S23 Ultra med mobilabonnement.
Blandt nyhederne i Galaxy S23-serien er det nye Qualcomm Snapdragon 8 Gen 2-chipset, der er produceret af Samsung selv og overclocket til en endnu bedre ydeevne. Det hurtige chipset holdes nedkølet af et nyt større vapor cooling chamber. En af de helt store nyheder er også det store 200 megapixel kamera i Galaxy S23 Ultra med Adaptive Pixel-sensor, der lover endnu flottere fotos og video.
Læs også: Samsung S23 Ultra – kan sagtens blive den bedste telefon i 2023
Spar op til på 1.400 kroner Galaxy S23
Sammen med de tre Galaxy S23 telefoner har Samsung introduceret et tilbud, du bestemt skal tage med, hvis du har tænkt dig at købe den. Inden vi går tilbuddet igennem er det vigtigt at fremhæve, at Samsung i år har droppet 128 GB-varianter af Galaxy S23+ og Galaxy S23 Ultra. Mindste lagerplads i år er 256 GB, hvilket forklarer en del af prisstigningen på de to modeller.
Salget af Galaxy S23, S23+ og S23 Ultra er allerede skudt i gang og enkelte enheder er allerede i butikkerne. Flere modeller lander i butikkerne den 17. februar.
Fra og med salgsstart den 1. februar 2023 har man mulighed for at benytte et introtilbud, ”Dobbelt op på lagerplads”, som betyder dobbelt op på lagerplads uden ekstra omkostninger.
Med Galaxy S23 kan man opgradere fra 128 til 256 GB, på Galaxy S23+ fra 256 til 512 GB og på Galaxy S23 Ultra fra 256 til 512 GB ganske gratis. Dette gælder hos en lang række elektronikforhandlere samt teleselskaber. Her kan man blot vælge varianten med større lagerplads, som vil have samme pris på basisudgaven. Udover større lagerplads går man også fra 8 til 12 GB RAM i Galaxy S23 Ultra.
På Galaxy S23 svarer det til en besparelse på 500 kroner, Galaxy S23+ på 900 kroner og på Galaxy S23 Ultra på hele 1.400 kroner.
Se også: Sammenlign priser på Samsung-telefoner