Tjek UV-indeks på mobiltelefonen

Det gode vejr og forår er over os, og inden længe kommer sommeren. Sådan kan du let tjekke samt få notifikationer ved for højt uv-indeks.

Tjek UV-indeks på mobiltelefonen

Foråret er kommet og de næste dage lyder det på blå himmel og solskin. Inden vi ved at det er sommeren over os. Det er dejligt med sol og varme, men det betyder samtidig at vi skal sikre os mod solens varmende, men farlige, stråler.

Mobilen er hele tiden med os og er oplagt til at fortælle os, når vi skal passe på solens stråler. Til det formål findes en app, udviklet af Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden, Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der kan hjælpe med. Med appen kan man undgå eller beskytte dig selv og dine kære mod solen i dennes farligste timer.

Går du ikke rundt med et Apple Watch på håndleddet, som fortæller om dagens UV-indeks, så er appen, som ganske simpelt hedder UV-indeks, en oplagt tilføjelse til din mobil. Den gør det nemt for dig at holde øje med UV-indekset, og hvornår der er behov for beskyttelse i form af solcreme eller ekstra tøj og solhat.

Læs også: Undgå dyre mobildata-regninger uden for EU

UV-indekset er et udtryk for intensiteten af solens ultraviolette stråling og dermed hvornår du skal passe på i solen. Det er nemlig ikke temperaturen, som er afgørende for, om solen brænder – man kan også blive solskoldet, selv om det er overskyet.

Læs også: Rengøring af mobilen: Sådan fjernes bakterier og virus sikkert

Mobilen giver besked ved højt uv-indeks

Med UV-indeks appen på mobilen kan man selv tjekke forholdene hvor man befinder sig, få gode råd til solbeskyttelse og man holdes  opdateret med notifikationer. Man får samtidigt et hurtigt overblik over indeksets forløb over dagen, både i skyernes skygge eller i fuld solskin.

Appen rummer desuden en prognosefunktion, så du kan planlægge præcis hvor meget solcreme, der skal medbringes på kommende strandture eller ferier.

For at komme i gang skal man følge appens korte introduktion, så den bedre forstår din hudtype og dermed, hvornår du skal passe ekstra godt på solens stråler. For at tolke UV-indeksets værdier rummer appen en letforståelig skala med råd og vejledning til de enkelte UV-værdier.

Du kan hente appen til Android her eller iOS her.

Appen UV-indeks giver dig et hurtigt overblik over UV-forholdende i dag og nogle dag dage frem.

Læs også: Tid til streaming? Her er de bedste serier og film