5 apps kvinder bør have på mobilen [TIP]
Kvindeapps er en ekspanderende niche – i kategorien finder man både planlægningslister og appen der kan give pusterum.
Vi har samlet 5, der kan gøre livet lettere:
1. Wunderlist – del dine lister med din bedre halvdel
Med appen Wunderlist kan man nemt og hurtigt dele alt fra indkøbslisten til arbejdsopgaver med sin bedre halvdel. Appen er brugervenlig og starter ud med en lille brugervejledning, så man hurtigt kan komme igang. Man kan sætte en forfaldsdato på listerne og det lille chatelement gør det muligt at føre en samtale med de personer man har delt listen med. Wunderlist tilbydes også som en desktop udgave og en udvidelse til både Safari, Chrome og Firefox.
Appen er gratis og opgraderinger kan i appen.
Du kan finde den til iOS her, Android her og Windows phone her.
Læs også: Tip: Få dine notifikationer skudt videre til browseren
2. Lifesum – Hold styr på dit madindtag og din forbrænding
Lifesum er til dig, der ønsker at holde styr på dit kalorieindtag og forbrænding. Ved hvert måltid indtastes fødevarerne, som man kan slå op i det store kartotek, alternativt kan man scanne barkoden på varen. Appen holder styr på hvor meget du bør spise hvert måltid for at nå det mål du har sat dig for. Hvis man vælger at opgradere, for en minimumspris på 25,75 kr pr. måned, kan man følge en bestemt diæt, såsom 5:2 eller proteinkuren og synkronisere med tredjepartstjenester.
Appen er gratis og du kan hente appen til iOS her og til Android her.
Læs også: TIP: Mænd og muskler, kvinder og kalorier.
3. Human progress: Motivation – Et hurtigt pusterum
Human progress’ meditations app er til dig, der lige har en halv times pause til at kigge indad. Appen består af en gratis lydfil speaket af en yderst behagelig stemme med emnet ‘Indre drive’. Appen får dig helt ned i gear og giver dig ny energi. Der er mulighed for at tilkøbe flere lydfiler i kategorier alt fra ‘få orden i tingene’ og ‘træning’ til ‘konfliktløsning’. Human progress har også udviklet apps i andre kategorier som ‘Sov godt’, ‘Stressfri’ og ‘Hypnose’ som helt klart er værd at prøve.
Appen er gratis, men flere lydfiler kan tilkøbes.
Kan downloades til iOS her og til Android her.
4. Clue – Hold styr på dit cyklus
Menstruationskalenderen Clue er nem og brugervenlig at betjene. Man indtaster blot sine oplysninger omkring ens cyklus og ganske hurtigt har man en kalender, der kan forudsige hvornår man har sin næste menstruation. Bliver dit humør påvirket af din cyklus? Clue kan også fortælle dig hvornår du er mest sårbar over for humørsvinginger.
Appen er gratis og kan hentes både til iOS her og til Android her.
5. Pinterest – saml al din inspiration et sted
Den populære app pinterest er stedet hvor du kan samle alle dine interesser et sted, om det så er opskrifter, boliginspiration eller DIY løsninger. Det er den perfekte ‘jeg skal lige have 10 minutter til at gå’-app. Du kan nemt lave lister i forskellige kategorier og følge dine ynglings lister og ‘pinnere’.
Appen er gratis og du kan downloade den til iOS her, til Android her. Til Windows Phone findes alternativet Pinit, som du kan downloade her.
Læs også: Pinterest – et nyt socialt hit er kommet.