Brug mobilkameraet som tolk under ferien [TIP]
Her på mobilsiden.dk har vi allerede fortalt, at Google opkøber Word Lens – appen er nu gratis i en begrænset periode. Søgegiganten har nemlig planer om at integrere den smarte teknologi i deres “Google Translate” univers.
Da mange for tiden rejser sydpå og i den forbindelse er bekymret for dataforbruget, så tænkte vi, at der skulle slås et ekstra slag for Word Lens app’en, der stadig tilbyder al indholdet ganske gratis. App’en kan hentes til iPhone her og til Android enhederne her.
Idag viser vi lige hvordan du får hentet alle de gratis ordbøger på en iPhone, men det samme kan altså klares fra Android lige så let.
– Start app’en og tryk dig igennem overstående velkomst fra Word Lens.
App’en er uhyre nem at finde ud af. Nederst i kamera-vindet har du mulighed for at låse orientationen, zoome samt tænde blitzen fra din smartphone.
Nederst kan du på verdens-ikonet hente nye ordbøger, på pauseknappen tage et billede af det oversatte samt få adgang til info og offline ordbog nederst i højre hjørne.
– Tryk derfor på verdens-ikonet for at hente ordbøger til app’en.
– Som du kan se herover, så er alle ordbøgerne gratis og kan hentes enkeltvis via “køb i apps”.
Når det er klaret så kan du bekymringsfrit bruge din iPhone eller Android mobil til at oversætte uforståelige skilte på enten russisk, portugisisk, italiensk, fransk, spansk eller tysk. Det er genialt og fungerer faktisk overbevisende godt.
Der er dog ingen udmelding for hvor længe tilbuddet gælder, så skynd dig at hente ordbøgerne mens de stadig er gratis tilgængelig.