Denne app giver din indre Android-designer frie hænder[TIP]

Hvis din Android-mobil skal have det ultimative, personlige præg, så kan dagens tip måske hjælpe dig med opgaven.

Denne app giver din indre Android-designer frie hænder[TIP]

Søgegigantens Android-platform er det oplagte valg for de smartphone-brugere, der ønsker frihed til at tilpasse enhedens indhold, da denne åbenhed ikke tilnærmelsesvis er at finde på hverken iOS eller Windows Phone.

Sådan gør du Android-mobilen ældrevenlig [TIP]

Google Play-butikken huser også tusindvis af apps, der kan hjælpe med at gøre din Android-enhed til din egen, men det kan ikke overraskende være svært at finde frem til dem der skiller sig ud. I den anledning vil mobilsiden idag vise en app, der kan give den indre designer totalt frie hænder. 

App’en Buzz Launcher er ganske gratis, og kan hentes via Google Play her.

 
Buzz Launcher Android

– Når du første gang fyrer op under app’en, skal du vælge en “Beginner Homepack” for at komme i gang.

Buzz Launcher Android

– Når den er installeret skal du, som ved alle andre Android-launchere, indstille enheden til at “Fuldfør handling vha.” Buzz Launcher’en fremover. Vælg derfor “Buzz Launcher” og tryk så “Altid”.

Buzz Launcher Android

– Som det vises på billedet herover, så kan et nedadgående swipe med to fingre bringe “BUZZ MENU’en” frem.

Buzz Launcher Android

– Det er her, at du for alvor kan starte til personlige finjustering af Android-enheden, så både udseende og animationer bliver nøjagtig som du vil have det.

Som vist herover så kan du via “Effect”-tilpasningerne f.eks. bestemme hvordan hjemmeskærmen skal se ud når du swiper imellem siderne. Det er næsten kun fantasien der sætter grænserne!

Buzz Launcher Android

Launcheren indeholder også app-ikoner fra apps, som jeg endnu ikke har installeret. Trykker jeg på det lille download-ikon, så gives der link til den pågældne app fra Google Play.

Husk at du til enhver tid kan afinstallere “Buzz”-app’en og alle dens tilpasninger under:
– Indstillinger
– Apps
– Buzz Launcher
– Afinstaller.

Hvis du ligger inde med en endnu bedre tilpasnings-app til Android, så del gerne i kommentar-feltet.

Kilde: phoneArena