Få offline Google Maps til ferien
Google Maps er en af de mest brugte kort-apps på både Android og iOS. Og ikke uden grund, app’en er meget brugervenligt, har nogle fine funktioner og så er det gratis. En af de funktioner som er rare at benytte, er muligheden for at downloade område til din smartphone.
Læs også: Slå data fra inden du tager til udlandet
Her op til sommerferien har vi lavet en lille guide, der nemt viser dig hvordan du kan Google Maps brugbar i udlandet, uden at få en dyr data-regning. En af Google Maps ulemper er dog, at app’en ikke har ægte offline navigation, men heldigvis kan man dog gøre byer eller områder tilgængelige offline.
Ikke alt er rosenrødt
Man skal dog være opmærksom på, at området kun er offline i 30 dage, så husk at gøre kortet offline kort inden du skal afsted. En anden hage er, at Google Maps kan desværre ikke lave navigation med stemmestyring når du ikke er online. Men et kort over en ukendt by er stadig meget betryggende, da man trods alt ved hvorhenne man er og på den måde gå fra ”A” til ”B”.
Læs også: EU skruer ned for roaming afgift
Vil du have ægte gratis navigation til en kør-selv-ferie til Norditaliens vingårde for at smage på Amarone i 2 uger, så skal du til betalings apps fra Krak, TomTom eller Garmin. Er du Window Phone bruger er du dog bedre stillet, eftersom Nokia Maps tilbyder ægte offline navigation.