Gør din iMessage og FaceTime mere sikker [TIP]
I dag øger Apple sikkerheden i de to beskedtjenester, iMessage og FaceTime. Det sker ved hjælp af totrinsbekræftelse, som gør det væsentligt sværere for hackere at få adgang til dine private beskeder.
Totrinsbekræftelse er et supplement til din adgangskode i form af en ekstra sikkerhedskode som sendes til din iPhone eller Mac. Det udelukker dermed de fleste hackere i at få adgang.
Apple har benyttet totrinsbekræftelse på iTunes og iCloud siden 2013, men nu udvider de altså muligheden til flere af deres apps.
Læs også: Apple skruer op for sikkerheden om Apple ID
Sådan gør du
- Log ind på Mit Apple-id
- Vælg Administrer dit Apple-id
- Vælg Adgangskode og sikkerhed
- Vælg Totrinsbekræftelse, derefter Kom godt i gang og følg instruktionerne
Hvis du ønsker at læse nærmere om ændringen, har Apple lavet en side med forklaringer og oftest stillede spørgsmål.