Mobilt bredbånd: Fem gode råd før købet
- HASTIGHED: Stol ikke på hastighederne som teleselskaberne opgiver. Nogle opgiver gennemsnit, andre udtryk for standarder mens andre holder hvad de lover. Specielt i de høje hastigheder er reklamernes lovprisninger langt fra virkeligheden. På produkter med 1 og 2 Mbit/sec ligger den lovede hastighed ofte tæt på virkeligheden. Langt de fleste kunder, vil opleve at 1-2 Mbit/sec-produkter opfylder deres behov.
- DÆKNING: Dækningen hos selskaberne ændrer sig dag for dag fordi netværksudbygningen er i fuld gang. Spørg i forretningen om produktet kan testes i f.eks. 14 dage uden binding og omkostninger. På den måde, kan du selv afgøre, om et produkt lever op til dine behov.
- PRIS: Kampagner og prisjusteringer gør prisen meget flydende. Aktuelt får du et fornuftigt produkt til prisen for 150-200 kroner om måneden. Fald ikke på halen for selskabernes topprodukter – oftest er de “oversolgte” via markedsføring.
- ADSL: Mobilt bredbånd kan IKKE sammenlignes med faste forbindelser som ADSL. Svartiderne er hurtigere på ADSL og hastighederne er betydeligt mere stabile. Bemærk, onlinespil kører ofte dårligt på mobilt bredbånd.
- BINDING: Flere produkter på markedet er uden bindingsperiode men modydelsen er oftest, at du skal betale f.eks. 399 kroner for at købe det modem, som skal anvendes til mobilt bredbånd. Den gode nyhed er, at du kan genbruge det hos et andet teleselskab, hvis du på et tidspunkt skifter.
Læs også…
Guide til: Køb af mobilt bredbånd
Mobilt bredbånd: Fem gode råd før købet
Mobilt bredbånd: Du kan ikke stole på hastighederne
Mobilt bredbånd: Hvem er bedst til prisen?