De 3 bedste Android-tablets i 2023

Vil du ikke have en iPad? Hvilken tablet med Android skal du så fald vælge? Se de tre bedste Android-tablets i 2023 - og laveste priser på dem.

De 3 bedste Android-tablets i 2023

Hvilken Android-tablet skal du købe i 2023? I denne guide får du vores anbefalinger til de tre bedste valg af Android-tablet, hvem der bør købe dem og se laveste aktuelle priser.

Se de 3 bedste iPads i 2023 her

2023 har budt på fremragende Android-tablets

I lang tid har det været svært at anbefale andre tablets end Apples populære iPad. Ville man hellere have en tablet med Android, var det tit forbundet med flere kompromisser og en pris, der ikke matchede kvaliteten.

Men der er godt nyt. Det virker nemlig til, at Android-producenterne igen er klar til at satse på tablets. I hvert fald har 2023 budt på nogle virkelig gode tablets fra producenter som Google, OnePlus og Samsung, som vi varmt kan anbefale.

Meget specifikt er der tre nye tablets, som vi er vilde med og kan give vores varmeste anbefalinger. Vi tager et kig på de tre Android-tablets fra Google, OnePlus og Samsung.

Se også: Test af tablets

Google Pixel Tablet

Google Pixel Tablet

Den nye tablet fra Google er uden tvivl en af de mest spændende, der er udkommet i år. Her er der ikke tale om en high-end tablet, men derimod en tablet, hvor man får meget for pengene.

Google Pixel Tablet er både en tablet, en smart home skærm og en trådløs højtaler til hjemmet. Den kommer nemlig med en dock med indbygget højtaler. Lydkvaliteten er ganske udmærket til brug i køkken eller lignende, men erstatter hos de fleste nok ikke stuens lydsystem.

Tabletten er nydelig og solidt bygget, har en 11 tommer skærm i god opløsning, en udmærket ydeevne med Google Tensor G2-chip. Den er både hurtig og flydende i brug, og har med 128 GB fin lagerplads. Den har lang batteritid og docken gør opladning mere bekvemmelig.

Derudover kommer den med Googles egen Android til tablet – det er brugervenligt, flydende, flot og har en praktisk dedikeret skærm til smart home samt Google Assistent.

Ifølge Google får Pixel Tablet Android-opdateringer indtil juni 2026, efterfulgt af to års sikkerhedsopdateringer.

Google Pixel Tablet har en vejledende pris fra 5.299 kroner med 128 GB. Den fås også med 256 GB til 5.999 kroner.

Se laveste aktuelle pris på Google Pixel Tablet

OnePlus Pad

OnePlus Pad har en god størrelse og skærmformat.

Pad er OnePlus’ første forsøg på at lave en Android-tablet – og det har de klaret virkelig godt! Du kan læse vores test af OnePlus Pad her.

Har du ikke meget brug for en dock med indbygget højtaler, så er denne tablet fra OnePlus det bedste køb.

OnePlus Pad er flot og virkelig godt bygget. Den byder på en 11,6 tommer skærm med en god opløsning og hele 144 Hz opdateringshastighed.

Sammen med det hurtige Mediatek MT6983 Dimensity 9000-chipet er dette en virkelig hurtig tablet, der flyver flydende gennem Android-softwaren med deres egen OxygenOS-brugerflade.

OnePlus Pad kommer derudover med mulighed for hurtig 67 Watt opladning. OnePlus Pad får 3 års Android opdateringer og 4 års sikkerhedsopdateringer.

OnePlus Pad har en vejledende pris fra 3.999 kroner.

Se aktuelle laveste pris på OnePlus Pad

Samsung Galaxy Tab S8

Samsung Galaxy Tab S8

Vores sidste bud på den bedste Android-tablet er Samsungs Galaxy Tab S8. Galaxy Tab S8 er nyeste serie af tables fra Samsung og har alt hvad en tablet i 2023 skal have.

Samsung Galaxy Tab S8 er bygget i sædvanlig flot Samsung-kvalitet. Også denne har en skærm på 11 tommer – og ligesom OnePlus Pad med en højere opdateringshastighed, der giver en mere flydende oplevelse.

Galaxy Tab S8 har 120 Hz (vi kan ærligt talt ikke se forskel på 120 og 144 Hz). Skærmopløsning er på 1600 x 2560 pixel og matcher de to andre.

Derudover har Tab S8 god ydeevne fra et Snapdragon 8 Gen 1, der bakkes op af 8 GB RAM og 128 GB lagerplads.

Tab S8 har hurtig 45 Watt opladning samt AKG stereohøjtalere med udmærket lyd.

Desværre er Samsung Galaxy Tab S8 en hel del dyrere end de to konkurrenter. Tilgengæld loves den softwareopdateringer i længere tid (4 Android OS-opdateringer og 5 års sikkerhedsopdateringer).

Samsung Galaxy Tab S8 har en vejledende pris fra 5.999 kroner.

Se laveste aktuelle pris på Samsung Galaxy Tab S8