Fokus: Hvilken fitness tracker er bedst?

En fitness tracker er en simpel og smart måde, at få et indblik i din sundhed og få målt skridt, træningspas, søvnkvalitet og meget mere. Vi tager et kig på de fem bedste fitness trackere på markedet.

Fokus: Hvilken fitness tracker er bedst?

Det er igen blevet tid til ugens omgang af Fokus, som, sammen med en masse andre spændende videoer, kan ses på vores fælles Youtube-kanal, Teknofil. I denne uge snakker vi om noget der kunne blive et comeback for Sonys mobiltelefoner: Sony Xperia 1 II. Vi kigger også nærmere på hurtig trådløs opladning og så skal vi have arbejdet på vores coronavirus kroppe, som trænger til noget motion. Derfor har vi fundet de fem bedste fitness trackere, som kan få de fleste af os ud af sofaen.

Træning og ikke mindst vores generelle sundhed fylder mere end nogensinde. Man kan vælge at gå all-in med et smartwatch, men har du brug for noget mere simpelt, så er en fitness tracker et oplagt valg. Fitness trackere kommer i mange former og til forskellige priser, og der er selvfølgelig også forskellige funktioner. De dyrere fitness trackere er udstyret med GPS, så man uden en smartphone kan måle cykelturen, løbeturen eller et helt andet træningspas.

I videoen herunder får du vores bud på de fem bedste fitness trackere på markedet (15:38 minutter inde i videoen):

Læs også: Billige priser på tre af de bedste smartwatches

For god ordens skyld, så kommer de fem fitness trackere her:

  • Fitbit Charge 4 – Set til 1.299 kroner
  • Garmin Vivosmart 4 – Set til 749 kroner
  • Goji Fit – Set til 249 kroner
  • Garmin Vivofit 4 – Set til 499 kroner
  • Fitbit Inspire – Set til 444 kroner

Er Xperia 1 II Sonys store comeback?

I denne omgang af Fokus snakker vi også Sonys seneste bud på en smartphone i højeste klasse. Topmodellen Xperia 1 II ligner den bedste Sony i lang tid, som har fået gode ord og test med i store internationale medier. Vi kigger tilbage på Sonys smartphone-historie. Hvad gik der galt, hvad er status nu og hvad sker der fremover?

Det sidste af denne uges emner er hurtig opladning, og mere specifikt den hurtige af slagsen. Er hurtig trådløs opladning godt nok? Vi er ikke helt enige. Til sidst svarer vi på fire af seernes gode spørgsmål. Velkommen til denne uges Fokus på Teknofil.

Læs også: Sony Xperia 1 II: Pris, forudbestilling og salgsstart

Tidsangivelser:
Kortnyt: 1:42
Sonys comeback: 7:22
Bedste fitness trackere: 15:38
Trådløs opladning: 20:55
Seerspørgsmål: 26:27

Temaet følges op

Efterfølgende kom der mere om sagen. Daniel Søgaard Hald fortsatte historien. 5/6/2020 blev fortællingen ført videre med et indlæg med tematikken Antallet af solgte smartphones i frit fald i 1. kvartal – Læs den her. Se også de seneste nyheder om temaet her.