Samsung SmartThings Station spottet med 15W trådløs opladning

Samsung SmartThings Station er spottet med 15W trådløs opladning og Zigbee-support - lancering og pris kan snart blive afsløret.

Samsung SmartThings Station spottet med 15W trådløs opladning

Samsung lader til at have en ny trådløs oplader under udvikling. Techgiganten er kendt for sit brede udbud af produkter, der omfatter både telefoner, laptops og hvidevarer men også tilbehør, der skal gøre brugeroplevelsen bedre.

Nogle af Samsungs mobiler har support af trådløs opladning, og nu ser det ud til, at Samsung er ved at gøre klar til lanceringen af Samsung SmartThings Station.

Se også: Telefoner med hurtig opladning

Trådløsoplader station på vej fra Samsung

Den nye trådløse oplader Samsung SmartThings Station er blevet set på amerikanske FCC’s webside forud for lanceringen. Posten afslører opladningshastighederne for den trådløse oplader.

Indlægget for enheden på FCC’s webside viser en række detaljer om opladeren, blandt andet at den har en tophastighed for den trådløse opladning på 15W.

Se også: Telefoner med lang batteritid

Lader forskellige enheder med forskellig hastighed

FCC-indlægget afslører også, at opladeren kræver 25W input for at give 15W opladning. Den kan lade forskellige enheder med forskellige hastigheder. For eksempel kan en telefon lades med 15W, mens opladningsstationen lader et trådløst headset med så lidt som 2W.

2W er under det halve af standardopladere som de var inden, vi fik lynopladning, nemlig 5W. Det betyder altså, at SmartThings Station ikke er egnet til en hurtig omgang opladning, lige inden man skal ud af døren. Den er nærmere til brug for opladning natten over.

Modelnummeret for enheden er EP-P9500, og den har support af Zigbee, der er en kommunikationsprotokol for trådløs radiofrekvens, designet til at udføre kontrol, overvågning og statusaflæsning af opkoblede enheder.

Se også: Abonnement til hele familien

Bør fungere med de fleste enheder

FCC-indlægget viser desuden, at den trådløse oplader er firkantet med rundede hjørner.

Udover dette ved vi ikke noget om den trådløse oplader. Den kan muligvis bruges til at lade den kommende Samsung Galaxy S23-serie og ældre generationer som Galaxy S22 og Galaxy Z Fold 4 og Galaxy Z Flip 4.

I teorien burde opladerstationen kunne oplade alle enheder med trådløs opladning, der understøtter den teknik, der er i den.

Se også: Samsung arbejder på trådløs opladning via WiFi

Lancering og pris

Vi ved heller ikke noget om lanceringsdato eller i hvilke regioner, opladeren bliver tilgængelig.

Vi forventer, at Samsung afslører flere detaljer om enheden i løbet af de kommende dage. Det gælder naturligvis også prisen.