Samsung Galaxy S II – de første indtryk = imponerende

Galaxy S II imponerer fra pakken åbnes. Måske er S II den vildeste Android-mobil til dato.

Samsung Galaxy S II – de første indtryk = imponerende

Samsung’s første Android-mobil med dual-core processor og Super AMOLED Plus skærm, er helt fra starten et imponerende bekendtskab.

Mobilen er tynd og vejer kun 116 gram, præcis som Sony Ericsson Xperia Arc. Til sammenlignig viser vores vægt 140 gram på iPhone 4, og 145 gram på LG Optimus 2X.

Galaxy S II er, og føles som, plastik. Men når den er samlet, virker konstruktionen stabil og man glemmer hurtigt, hvor tynd bagpladen egentlig er.

Samsung Galaxy S II
Samsung Galaxy S II (Foto: Mobilsiden.dk). Foto: Mobilsiden.dk

Imponerende skærm

Samsung har i modsætning til Galaxy S, der kom for et år siden, nu fået lagt en setup-guide på mobilen, så ens Gmail / Google konto hurtigt er oppe at køre. Men det er stadig HTC der på deres mobiler, vinder prisen for letteste opsætning.

Tilgengæld er skærmen voldsomt imponerende. Da jeg pakkede den ud, var jeg overbevist om, at lysstyrken stod til “100%” fra fabrikken. Derfor var det nærmest skræmmende, da jeg opdagede, at den blot stod til “automatisk”.

Hold nu op, hvor den bare flot. Og ja! Farverne er måske nok lidt unaturlige, men hvem gider også virkeligheden, når man få “Disney” lige op i ansigtet hver dag.

Vi har tidligere gennemført en uvidenskabelig test af, hvor gode de forskellige mobiler er i sollys. Testen udråbte iPhone 3GS til den bedste mobil i direkte solskin – men Galaxy S II ryger direkte op på siden af 3GS’eren.

Samsung Galaxy S II
Samsung Galaxy S II (Foto: Mobilsiden.dk). Foto: Mobilsiden.dk

Smidig og hurtig

Opstarten fra slukket tilstand til “klar til brug” er nu lige så hurtig som iPhone 4. Tilkobling til trådløst netværk, sker på under tre sekunder, hvilket er hurtigere end både LG Optimus 2X og iPhone 4.

Selve brugerinterfacet er flydende og med et kæmpe overskud, hvor man på ingen måde fornemmer, at noget hænger. Jeg vover pelsen og udråber allerede nu Galaxy S II til den hurtigste Android-mobil på markedet.

På internettet er Galaxy S II også sine konkurrenter overlegen. Den indlæser websites hurtigere end LG og Apples smartphones. Med Adobe Flash aktiveret er S II på niveau med hastigeheden i iPhone 4. Når Flash deaktiveres, vinder S II klart over Apple.

Samsung Galaxy S II
Samsung Galaxy S II (Foto: Mobilsiden.dk). Foto: Mobilsiden.dk

På ingen måde skuffende

Det skal bemærkes, at dette er vores allerførste indtryk af Samsung Galaxy S II. Derfor forbeholder vi os ret til at skifte menning, hvis det skulle vise sig, at Samsungs nye smartphone skuffer i det lange løb.

Det er stadig for tidligt i testforløbet at sige noget om batteritiden, men det er bestemt noget, der holdes skarpt øje med.

Jeg synes på INGEN måde, at Samsung Galaxy S II er skuffende. Indtil nu har den nemlig overgået alle mine forventninger.

Der har været skrevet en del på nettet om, at S II måske / måske ikke er god at skrive SMS’er på. Jeg må sige, at heller ikke her, blev jeg skuffet. Skærmen er nemlig ganske fremragende at skrive på.

Vi tester videre. Kom gerne med spørgsmål og kommentarer herunder, så vil jeg forsøge at besvare disse, i mine kommende artikler om Samsung Galaxy S II, der lige nu, er “det vildeste pis”…

Læs også:
 – Sådan klarer Galaxy S II sig i sollys 

Web-TV: Se nogle nye features i Galaxy S II

Web-TV: Dette tilbehør skal du have…

Efterfølgende nyt om sagen

Redaktionen følger op med den seneste udvikling i sagen. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 3/5/2011 vinklede vi sagen videre med nyheden; Her er mobilen til konfirmandenKlik her for at gå til artiklen.. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..