iA Writer til iPad – den moderne skrivemaskine (test)

APP TIP: Vi ser nærmere på skriveprogrammet Writer (eller iA Writer) til iPad.

iA Writer til iPad – den moderne skrivemaskine (test)

Artiklen er leveret af iPadsiden.dk

iA Writer er kort fortalt et skriveprogram til Apple iPad.

Ikke et traditionelt tekstbehandlingsprogram med en masse ekstra funktioner og farvelade, men derimod et helt simpelt skriveprogram.

Og hvorfor kalder jeg det så et skriveprogram?

Fordi det er det eneste man kan i Writer – man kan skrive, og intet andet.

Less is more

Writer er som resten af iOS systemet ikke kun defineret efter hvad det kan, men måske nærmere alt det som det ikke kan.

I writer kan du ikke sætte billeder ind i teksten. Du kan ikke skifte i mellem en masse skrifttyper, og du kan ikke gøre skriften hverken større eller mindre. Det eneste du kan er at skrive

Det kan lyde som om, at dette er en dum ide – mangel på funktionalitet – men det er slet ikke tilfældet. Writer giver dig nemlig fokus!

Der er ingen overflødige funktioner og ingen opmærksomhedskrævende knapper. I stedet er der en masse fokus.

At skrive i Writer svarer til at skrive på en gammeldags skrivemaskine. Og det er et kæmpe kompliment. Writer giver som sagt skribenter, og andre skriveglade, fokus til at skrive.

Det er simpelt opbygget, ikke noget fancy design. Derudover så bliver det hurtigt tydeligt, at det ikke kun handler om skriveglæde, men nok i ligeså høj grad om læseglæde.

Typografien er opbygget således at det er en fornøjelse at læse det man har skrevet.

Jeg foretrækker således at skrive mine tekster i Writer og læse dem i gennem i Writer bagefter. Det ender således med at blive en oplevelse, hvor du ikke selv har så meget at skulle have sagt omkring designet af din tekst. Du skal kun fokusere på skriveoplevelsen, præcis ligesom på en gammel skrivemaskine.

Ud over designet, så kan det nævnes, at Writer ikke på alle punkter er uden funktioner. Writer er nemlig uden problemer i stand til at synkronisere med Dropbox – noget som mange iOS skriveprogrammer utroligt nok stadig ikke er i stand til.

Writer, iPad. Foto: iPadsiden.dk
Screenshot fra iA Writer. (Foto: iPadsiden.dk).

Konklusion

Writer er muligvis ikke det rigtige valg for alle, men hvis man ofte benytter sin iPad til at skrive tekster på, så er iA Writer efter min mening det bedste skriveprogram tilgængeligt.

Det er ikke så lidt at sige, men ikke desto mindre er det sandt. Writer er designet på en sådan måde, at du nemmere og mere fokuseret kan arbejde med dine tekster, og det er trods alt netop det, der er hele pointen.

iA Writer udmærker sig ikke ved en masse ekstra funktionalitet, men ved at være enkelt – og dermed egnet – som skriveværktøj.

Programmet købes i App Store og koster 30 kroner.

Redaktionen har dækket den videre fortælling

Siden artiklen udkom er der kommet mere til sagen. mobilsiden fortsatte fortællingen. Allerede d. 20/1/2011 fulgte vi historien op med en ny vinkel på Playboy Magazine kommer til iPad – Læs videre her. Sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.