Nokia: Det vrimler med kopi-mobiler

Ifølge Nokia er hver femte mobiltelefon en kopivare solgt til en brøkdel af den originale pris.

Mobiltelefoner

Nokia og andre mobilproducenter har det ikke nemt på de nye, såkaldte “emerging”, markeder.

Kopi-mobiler udgør, ifølge verdens største mobilproducent, 20 procent af hele verdens mobilmarked.

 – “Det stammer mest fra Kina, men er globalt. Det er ikke kun i Asien, men også Latinamerika og endda i dele af Europa”, fortæller Nokia-chefen Esko Aho til Afterdawn.com.

Analysefirmaet Gartner har tidligere bekræftet bekymringen, mens andre firmaer mener at tallet er helt ned til fem procent.