Gmail på Android har fået nye funktioner
Der udvikles fortsat på mailprogrammet Gmail til Android.
Blandt de seneste nyheder er prioriteret-indbakke, der nu også er nået ud på mobilerne. Funktionen kendes også fra web-versionen af Gmail.
Besvar-boksen er også forbedret. Her har man fået mulighed for at vælge, hvilken afsender-adresse der skal anvendes, når en mail sendes. Dette er særligt nyttigt, hvis ens mailboks har flere identiteter til afsendelse af mails.
Derudover har Google-teamet lavet en række andre justeringer, som beskrives i detaljer på deres officielle blog.
Gmail for Android 2.3.2 kan opdateres på Android-mobiler med version 2.2 Froyo, via fanen “downloads” i Android Marked.